Elevationssenge bliver mere og mere populære. Men det kan være svært at finde ud af om en elevationsseng er noget for én, og også hvilken elevationsseng man skal vælge.
Overvej grundigt
Vi bruger en tredjedel af vores liv i sengen, og det er foruden den tid, man bruger på blot at slappe af, se serier eller læse i sengen. Altså, rigtig meget af vores tid går med at ligge i sengen. Derudover er vi alle forskellige og hvilken type seng, der passer bedst til os, er individuelt.
De mest normale størrelser inden for elevations senge er 140×200 eller 180×200. Hvad man er til, er en smagssag. Har du behov for meget plads, vil en 180×200 være at foretrække, men den kan nemt virke stor. Derfor er det også vigtigt at overveje, hvor meget plads man har i sit soveværelse.
Modsat får du med den mindre model, en mere kompakt størrelse seng, som stadig fungerer fint til to. Her er madrassen ud i en, og du slipper for revnen i midten. Bor du i lejlighed, eller ønsker du ikke, at sengen skal fylde hele soveværelset, så vælg en 140×200 seng med elevation.
Materialevalg
Når du skal vælge en elevationsseng, er det springmadrassen, der afgør, hvor blød sengen er. Dette afgøres af, hvilke fjedre der er anvendt i madrassen. Her er det en smagssag, hvad man er til, og det kan også have noget at sige, hvor meget man vejer, og om man sover en eller to i sengen.
En topmadras kan også gøre sengen ekstra komfortabel at sove i og kan enten gøre den samlede oplevelse af madrassen hårdere eller blødere. Derudover er en topmadras nemmere og billigere at skifte ud, efterhånden som den bliver slidt.
Hvilket materiale, størrelse og blødhed man ønsker af sin elevationsseng, er meget individuel. Og det vigtigste er, at vælge den man føler sig mest komfortabel i.