Når man skal flytte, er der mange ting, man skal have styr på. Særligt at flytte i lejlighed kan være en udfordring. Lejligheder ligger oftest højt oppe, og der er begrænset plads til at parkere flyttebiler inde i byen. Læs med her, for at få tips til hvad du skal have styr på, inden du flytter i lejlighed.
Møbellift
Hvis du skal flytte i en lejlighed, der ligger højt oppe, kan en flytning hurtigt blive dyr og tidskærvende, og der er større chance for, at dine møbler bliver beskadiget under flytningen. En møbellift er en rigtig god løsning og kan spare dig for mange flyttetimer og omkostninger. Skal du flytte i Østjylland, Randers og Aarhus omegn, har Gorilla Flyt en møbellift, der kan nå helt op på 6. etage.
Sorter og sælg
En flytning er en oplagt mulighed for at sortere og rydde ud i de gamle sager. Det er dumt at bruge kræfter på, at flytte ting du alligevel skal smide ud om kort tid, eller ikke får brugt. Begynd din sortering i god tid, og se om du kan sælge nogle af dine ting. Når du flytter i lejlighed, skal du også overveje, hvad du har plads til. Du kan eventuelt vælge at få opmagasineret en del af dine ting, hvis der ikke er meget plads i lejligheden.
Organisering
Flytning kan hurtigt blive en stresset situation, hvis man ikke har styr på, hvordan det skal forløbe. Begynd at pak de ting ned i god tid, som du ikke bruger så ofte. Spørg gerne venner og familie om hjælp til diverse opgaver. De vil helt sikkert gerne hjælpe, det de kan. Når du pakker ned, er det en god idé at pakke ned efter, hvordan tingene skal pakkes ud, så du mindsker kaos og forvirring – særligt hvis du har mange til at hjælpe dig med flytningen.
Indretningsplan
Når du skal indrette dig i en lejlighed, er der ofte ikke vildt meget plads. Derfor er det rigtig vigtigt at tænke på, hvordan du vil indrette dig, allerede inden du starter med at flytte tingene ind. Hvis du har en plan for, hvordan der skal indrettes, går din flyttedag også meget nemmere og hurtigere. Hvis du mangler inspiration til at indrette dig på lidt plads, er Ikea og Google dine bedste venner. Internettet er fyldt med fede hacks til at indrette sig småt, og en tur i Ikea er altid godt til den visuelle inspiration og fine løsninger.