Du kender det sikkert nok: du træder ind i din bolig, og det første der kommer til dine tanker, er ren og rå kedsomhed. Du har kigget på det samme inventar, de samme dekorationer og de samme vægge i alt for længe, og nu er det godt nok ved at blive kedeligt. Du er langt fra den eneste, der har det på den måde, og heldigvis er der jo en meget nem løsning på problemet – der er simpelthen bare nogle ting, der skal laves om!
Mal væggene og nyd forandringen
Noget af det første du kan gøre, når din bolig begynder at blive lidt for kedelig, er at male væggene. Dine vægge er en ting i boligen, som du kigger rigtig meget på uden at lægge mærke til det. Du fokuserer ikke på dem, men har dem stadig rigtig meget indenfor synsvidde. Derfor er det en god start at male dem over eller måske finde på et helt nyt koncept til dem.
Skift nogle af dine møbler ud
Noget andet der virkelig er med til at sætte tonen i din bolig, er de møbler, du har stående. Derfor ville et godt tip være at skifte nogle af dem ud. Det behøver ikke være dem alle sammen, men hvis nogle af møblerne er nye for øjet, ville det være godt. Hvis der ikke lige er økonomi til en erstatning, er der et andet tip: sæt dit personlige præg på boligen – ompolstr dine møbler med nyt stof.
Dekorationer kan gøre en forskel
Noget andet du kan gøre, er at hænge nogle dekorationer op rundt omkring i huset, der er meget øjenfængende. På denne måde lægger du mærke til nogle nye ting, når du bevæger dig rundt i boligen, og lægger ikke så meget mærke til de ting, der er begyndt at kede dig.