Er dit tag fyldt med skidt og snavs? Eller har store grønne plamager af alger og mos lagt sig som belægning på taget? Så kan du med fordel rense dit tag. En tagrensning fjerner ikke kun alger, mos og skidt, men forebygger også skader på taget, som eksempelvis frostsprængninger.
En tagrensning har ikke kun til formål at rense taget og beskytte det mod udefrakommende faktorer, men det får også dit tag til et se ud som nyt. Dit tag er noget af det første, både du og dine gæster ser. Derfor er det en god idé med en tagrensning, der giver dit tag et friskere look.
Hvordan renser du taget?
En tagrensning behøver ikke at være besværlig eller dyr. Med ganske få redskaber kan du nemt få renset taget og fjernet de genstridige plamager, der ødelægger husets helhedsindtryk. Alt du skal bruge er knofedt, algefjerner og eventuelt en børste eller kost. Har du ikke en stige, vil det være en god idé at leje eller købe sådan en.
Mosset fjernes herefter med håndkraft. Er det lidt mere genstridigt, kan du bruge en børste og eventuelt lidt vand til at komme helt i bunden med det. Så snart dit tag igen er tørt, mosset er væk, og der ikke ser ud til at komme regn lige foreløbig, kan du give taget en omgang algefjerner. På den måde fjerner du de sidste rester af mos og alger, og du forebygger på samme tid forekomsten af nye belægninger.
Nu du allerede er i gang med taget, vil det være en god idé at ordne tagrenderne samtidig med. På den måde kan du få alle opgaver overstået på én gang. Det giver dig også et fuldendt helhedsindtryk af boligen, når både tag og tagrender er rene.
Så snart algerne skifter farve, er det et tegn på, at de er døde. Derefter sørger vind og vejr for, at de forsvinder. Og du står tilbage med et flot og skinnende tag. Hvis du ikke selv har tid til at rense taget, kan du med fordel få professionel hjælp til tagrensning.