Sådan gør du huset sommerklart

0

Indhold på side:

Sommeren står for døren, og når først solen begynder at skinne, kommer man i godt humør. Men ser dit hjem træt og slidt ud, kan kontrasten imellem huset og sommervejret godt lægge en dæmper på humøret. Giv dit hjem en kærlig hånd, så det kan fremstå lige så nyt og friskt som resten af verden i solskinnet.

Plej haven

I takt med, at det bliver mere og mere varmt, er man mere og mere udenfor. Faktisk bliver haven næsten til stuen hen over sommeren, fordi man vil have så meget med af det gode vejr som muligt. Derfor skal du gå lige så meget op i havens udseende, som du gør i din stues. Du har møbler og blomster begge steder; udenfor skal du bare plukke ukrudt og slå græs i stedet for at støvsuge. Så snart din have er passet og plejet, bliver det meget nemmere at slappe af, fordi det giver ro i sindet, når alle ens opgaver er udført.

Et nyt lag maling

Når solen står højt på himlen, er det også en oplagt mulighed til at begynde at male huset. Hvornår har du sidst taget penslen i den ene hånd og en spand maling i den anden? Det behøver jo ikke at være en nye farve til huset, for et friskt lag maling kan gøre en kæmpe forskel for husets udseende, selv hvis det er i samme farve. Malingen vil desuden tørre hurtigere, når solen skinner, så du kan få lagt alle de lag, du gerne vil, uden at skulle vente for evigt.

Få renset tagrenden

Tagrenden; en del af hjemmet, der ofte bliver glemt, selvom den faktisk spiller en meget vigtig rolle. Man behøver ikke at rense sin tagrende mere en én gang om året, men så skal det altså også gøres. Der kan nemt ligge en masse snavs og jord i tagrenden, og det kan ende med at fungere som sit eget lille økosystem, hvor der gror planter og lever insekter. Det kan stoppe tagrenden, og det ser virkelig heller ikke godt ud. Det kan klares med en omgang tagrenderens; så behøver du ikke at tænke mere på det i år.

Nyd sommervejret

Danskerne er vant til regn og mørke skyer, så husk nu at nyde sommeren, imens den varer. Hvis du er sommerklar, inden din sommerferie starter, kan du nemt slappe af og slikke sol i alle dine fridage.

Share.

Comments are closed.