At købe en bolig er ofte en hård og svær proces. Der er nemlig mange forskellige processer der skal færdiggøres, initiativer der skal tages og handlinger der skal udføres. Derfor får du i denne artikel et overblik over nogle af de vigtigste elementer, så du kan blive klædt godt på til dit boligkøb. Hvis du vil vide mere om begreber som boligkøbsbevis, købsaftale, tinglysning og skøde, så læs med i denne artikel.
Få et boligkøbsbevis
Inden du begynder at undersøge markedet for boliger, er det vigtigt, du får snakket med banken, så du ved, hvor mange penge du kan låne. Sammen med din bankrådgiver er det en god idé at få lavet et boligkøbsbevis. Et boligkøbsbevis fungerer som en sikkerhed for dig, da giver en garanti for, at du kan låne pengene. Når du har fået dit bevis, kan du med sikkerhed lede efter en bolig i et bestemt prisleje, hvilket i mange tilfælde kan gøre jagten på den perfekte bolig lidt nemmere.
Underskriv en købsaftale
Når du har fundet en bolig, har givet et bud og er blevet enige med sælger, skal du skrive under på en købsaftale. En købsaftale indeholder alle betingelser, som er tilknyttet handlen og salget. Den fortæller eksempelvis, hvornår du kan overtage boligen, hvad boligen koster og om der er individuelle vilkår. Det er dog muligt at fortryde et boligkøb, også efter du har skrevet under på købsaftalen. Det koster 1% af boligens pris, og fortrydelsesretten er på 6 dage.
Få styr på tinglysning og skøde
Når både du og sælger har skrevet under på købsaftalen, skal handlen gennemføres. Dette sker gennem betaling, tinglysning og udarbejdelse af skøde. Tinglysningen er registreringen af din ret til boligen, og skødet er det dokument, som fortæller, at du efter købet er den retmæssige ejer af boligen.