Indhold på side:
Skal du ud at anskaffe dig nye senge til soveværelset, så er der visse ting, som du bør være opmærksom på. Vi tilbringer cirka 1/3 af dagen på at sove, hvorfor det rigtige sengevalg er utrolig essentielt for din livskvalitet. Læs med nedenfor og lær mere om, hvordan du bedst muligt vælger din næste seng.
Vælg forskellig seng til mand og kone
En stor fejl, som utroligt mange mennesker begår, er at de vælger den samme seng til både mand og kone. Dette er dog en meget stor fejltagelse, da man bør vælge seng blandt andet ud fra, hvad man vejer, hvor ens former sidder samt hvor høj man er. Er man ikke særlig høj og har lidt sul på kroppen, så bør man få en seng, som er hårdere, end hvis man er forholdsvis høj og slank. Ofte bør den person, som vejer mindst, altså få en lidt blødere seng for at få den mest optimale søvnrytme.
Tag udgangspunkt i din rygsøjle
Når du skal have en ny seng, så bør du tage udgangspunkt i, hvordan din ryg ligger sig på sengen. Du bør aldrig kunne føre en hånd ind under lænden. Dette skyldes, at sengen skal følge din krop hele vejen således, at din krop ikke svæver over sengen noget sted. Hvis man alligevel har fået købt en seng, som ikke er optimal, så kan en topmadras ofte gøre en stor forskel. Dog skal man også her være opmærksom på, at mand og kone kan ske at skulle have forskellige topmadrasser.
Vælg seng efter behov
En seng kan i gennemsnit holde i 10 år, før den ikke er optimal for din krop længere. Af denne grund, så skal man altså virkelig overveje hvilke behov, som sengen skal opfylde, da det ikke er optimalt, hvis man ikke får valgt den rette seng fra starten af. Skal man blot bruge sengen til at sove i, så har man højst sandsynligt ikke behov for en elevationsseng. Skal man derimod bruge sengen til at se fjernsyn og læse i, så kan det være en god ide at vælge en elevationsseng. Ved at vælge en elevationsseng vil du nemlig sikre, at du ligger optimalt og ikke lægger tryk på forkerte steder af kroppen. Overvej derfor, hvilke behov din seng skal tjene over de næste mange år.
Afprøv altid sengen
Som du nok har regnet ud, så er der mange ting at tage højde for, når man skal købe en ny seng til soveværelset. Det er derfor utrolig vigtigt, at du altid afprøver sengen inden, at du køber den. Flere og flere forhandlere tilbyder også, at man har for eksempel 100 dages returret på sin seng, selvom den er taget i brug, hvilket altså skal være med til at sikre, at du får den helt korrekte seng.