Hvis du står over for, at skulle købe hus, er der flere overvejelser, du bør gøre dig, for at købet bliver det rette. Det handler ikke blot om at købe en bolig, men om at gøre boligen til dit hjem, hvor du føler dig godt tilpas, og hvor logistikken går op i forhold til arbejde og privatliv. Samtidig skal købet være økonomisk realistisk.
Overvej hvad du gerne vil
At købe bolig er en stor og dyr investering. Det vil sikkert være det dyreste køb, du nogensinde kommer til at foretage. Det er derfor også væsentligt at tænke sig godt om, i forhold til hvad man gerne vil. Det handler om at tage sig tid til at vælge den rette bolig.
Først bør du gøre op med dig selv, hvor du gerne vil bo henne. Vil du fx gerne bo i byen, på landet eller et sted midt i mellem. Her bør du også vurdere, hvad der er økonomisk realistisk.
Det er dog det væsentligste, at du beslutter dig for, hvor du gerne vil bo henne, da alle ting omkring huset kan ændres, men placeringen kan ikke.
For at få den optimale placering og drømmehuset på samme sted er det ikke sikkert, at et hus er det rette køb. Det kan i stedet være en byggegrund på dit optimale sted, hvor du kan bygge det rette hus.
Se ud i fremtiden, når du vælger bolig
Inden du køber bolig, bør du også forestille dig, hvordan det vil være at bo i boligen. Vil dagligdagen hænge sammen? Det er vigtigt som familie, og husejer, at der er tid til andet end daglige gøremål, som tøjvask, madlavning, rengøring m.m. Der skal være tid til nærvær med hinanden, og til at nyde den øgede frihed det er at bo i et hus.
Når man køber hus, uanset om der er tale om at bygge selv eller købe et eksisterende hus, så er det en stor investering, og man kan ikke bare ombestemme sig igen, uden at det kan få store økonomiske konsekvenser. Du bør derfor forestille dig selv i boligen fx 5, 10, 20 eller 30 år ud i fremtiden.
Slutteligt bør du også vurdere dine fremtidige indtjeningsmuligheder. Her er det relevant at se på din tryghed i jobbet. Jo større denne er, jo mere tryg kan du være i boligkøbet.