Når man står i et rum med skråvægge, kan man hurtigt tænke, at der er en masse plads, der går til spilde. Det kan virke fuldstændig umuligt at få brugt pladsen til noget fornuftigt. Skråvæggene sidder typisk i toplans huse eller lejligheder. Særligt i sidstnævnte kan det være frustrerende, hvis man ikke kan bruge pladsen til noget.
Skråvægge behøver dog ikke at blive til spildt plads. Der er mange fine måder at udnytte en skråvæg på.
Gaderobeplads
Hvis du har en forholdsvis høj skråvæg, er pladsen perfekt til gaderobeopbevaring.
En løsning der giver et klassisk og rent look, er det moderne skydedørsskab. Der er mulighed for at skabe mere spil i rummet med spejl eller en struktur på den ene af lågerne. Her er også mulighed for at få tilpasset hylder og rum i skabet, præcist som du ønsker.
I nærheden af Ebeltoft, Grenå, Randers og Århus tilbyder Køkkenlageret moderne, skræddersyede gaderobeskabe der passer perfekt under din skråvæg.
En anden løsning er at få lavet et tøjstativ, der hænger ud under en skråvæg. Det er en moderne løsning, der viser dit tøj frem på en dekorativ måde.
Hulestemning og hygge
Rummet under din skråvæg kan også udnyttes til, at skabe en hulestemning der giver ekstra hygge. Dette er især en god løsning, hvis skråvæggen starter meget lavt.
I børneværelset kan det bruges til at bygge større eller mindre huler over sengen. I kan f.eks. bygge et rum ud fra skråvæggen over halvdelen af sengen og male en stjernehimmel indeni.
Hulen kan også laves som et lille legehus integreret i værelset og kan give anledning til mange kreative børnelege.
Hvis det er stuen, der er blevet placeret i et rum med skråvægge, kan man placere sofaen under skråvæggen, eventuelt et stykke fra væggen, hvis den er for lav. Med den rette belysning kan det skabe en hule-stemning, der kan give lidt ekstra til den bløde sofahygge.
En bogreol eller hylder der udnytter pladsen helt ind i en skråvæg kan også være en god måde at udnytte dybden i rummet på.