Sådan sliber du dine gulve

0

Trænger dine trægulve til en kærlig hånd? Det kan jo ikke undgås, at de efter en årrække bliver ridsede, plettede og måske mørke i farven. Her giver vi en anvisning til, hvordan du selv kan gå i gang med at slibe dem og få flotte gulve igen.

Det kræver lidt snilde

Hvis det er første gang du skal afslibe et gulv skal du være klar over at det måske lyder lettere end det er at slibe et gulv. Det kræver en del håndværksmæssig kunnen at få resultatet til at se godt ud. Derfor kan det anbefales at starte med et mindre rum, inden du begynder på for eksempel en stor stue.
Få eventuelt hjælp fra et professionelt gulvfirma f.eks. Davids-gulvafslibning. http://davids-gulvafslibning.dk/

Maskiner og værktøj

Når du skal i gang med at slibe et gulv, har du brug for specielle slibemaskiner og værktøj til formålet. Det gør altid arbejdet lettere, hvis du sørger for at have det rigtige værktøj lige ved hånden. Du kan leje gulvslibemaskiner i et byggemarked eller hos en del farvehandlere. Når du lejer maskinerne, så benyt lejligheden til at få gode råd fra udlejeren. Han eller hun kan hjælpe dig med at få de rigtige maskiner og materialer til arbejdet.

Til de store flader

Til de store gulvflader har du brug for følgende:

  • En stor båndslibemaskine eller valseslibemaskine.
  • Slibebånd med korn i forskellig fin-/grovhed – ca. korn 16 til korn 100.
  • Er gulvet malet eller lakeret, skal du også bruge slibeolie. Olien skal smøres på gulvet – kun et ganske tyndt lag – og skal derved forhindre, at støvet fra den afslebne overfladebehandling sætter sig fast i slibebåndet.
  • Er det et meget jævnt gulv for eksempel lamel eller parket, hvor det kun er overfladebehandlingen, der skal væk, kan du i stedet anvende en rondelslibemaskine frem for gulvslibemaskinen. Rondelslibemaskinen er lettere at lave en jævn afslibning med, men til gengæld skal man være opmærksom på ikke at komme til at efterlade runde mærker.

Til de mindre flader

Når du skal slibe de mindre flader:

  • Til kanter og trappetrin samt andre steder, der er svære at komme til anbefales det at benytte en kantsliber. Hvis du i forvejen har en excentersliber i en kraftig variant eller en båndsliber, er det også muligt at bruge dem.
  • Til dørtrin og hjørner samt andre kringlede steder anbefales det at anvende kombinationen af deltasliber, slibeklods med sandpapir i forskellige korn og malingskraber. Deltasliberens trekantede slibesål er lille nok til at komme ind i små hjørner og kroge. Har du ikke en selv, kan du leje den ligesom de andre maskiner.

Maskiner med støvsuger

Det er en rigtig god ide, hvis du lejer alle slibemaskiner med en indbygget støvsuger, der har en pose, som opsamler støvet. Det støver rigtig meget, når man sliber et gulv og du vil være meget taknemmelig over, at maskinerne selv opsamler en god del af støvet. Du skal dog alligevel sørge for at dække godt af ind til de tilstødende rum, da de fine støv ellers lægger sig over alt og også ender i både skuffer og skabe.

Forbered afslibningen

Inden du starter med at slibe, skal du sørge for, at der ikke stikker søm, skruer og lignende op som kan ødelægge slibepapiret og maskinen. Du skal fjerne fejelister og kan eventuelt reparere gulvet ved at udskifte skadet træ og spartle huller. Inden du sliber, skal du sørge for, at gulvet er rimelig rent og uden limklatter eller andet. Læs mere om gulvafslibning og gør-det-selv her

Tre afslibninger

Du skal slibe gulvet af tre omgange:

  • Først skal det have en grovslibning. Det skal foregå med et slibebånd, der har mellem 16 og 24 korn.
  • Dernæst en mellemslibning. Det skal være med et slibebånd, der ligger mellem 40 og 60 korn.
  • Til sidst skal det have en finslibning. Det skal foregå med et slibebånd, der ligger mellem 80 og 100 korn.
Share.

Leave A Reply