Det kan være svært at indrette hjemmet kreativt og hyggeligt. Ofte har man ikke tid og kræfter til at lægge et stort arbejde i det, og ender derfor med at opgive. Hvis du mangler en kreativ og let idé til stuen, kontoret eller værelset, kan en billedvæg være løsningen. Væggen vil være med til at skabe den manglende hygge, og så er det en sjov og pærelet proces.
Det eneste du skal bruge, er:
- Nogle søm til at hænge billederne op
- Nogle billeder, kunstplakater, malerier osv.
- Nogle rammer til billederne
- Noget målebånd
Disse 3 ting skal du tænke over
- For at lave en billedvæg skal du først finde den væg, som du vil bruge. Den kan både være lille og stor. Steder som over skrivebordet eller over sofaen vælger mange at placere væggen.
- Herefter skal du finde ud af, hvilket look væggen skal have. Moderne, minimalistiske, abstrakte eller realistiske billeder kan være nogle af de stilarter, som man kan vælge. Hvis billedvæggen ser kaotisk ud, er det værd at tænke over at give alle billederne noget til fælles, for at skabe mere ro for øjet. Dette kan f.eks. være en ensartet ramme.
- Inden du begynder at banke sømmene i væggen, kan det være en god idé lige at måle op og planlægge, hvor hvert enkelt billede skal anbringes.
Farverne er vigtige
Farverne spiller en stor rolle i, om billederne passer sammen. Du kan også her, vælge hvilket look din væg skal have. Skal det være sort-hvid billeder? Eller måske nogle farvestrålende billeder, hvis der mangler farver i rummet? Det er også en mulighed at have nogle farveløse billeder og i stedet vælge rammerne i farver. Dette vil give en mere enkel stil, hvis det er ønsket. Mulighederne er mange, og det er bare at komme i gang!