Sådan giver du massage

0

Personlig pleje er en vigtigt ting, men det er ikke alle, der har råd til at tage i spa eller til den lokale massør. Dette betyder dog ikke, at du snydes for personlig pleje, da du herunder kan læse mere om, hvordan din kæreste kan give dig en dejlig massage.

Tips til din næste massage

Massage af lægge og lår
Start med at lave lette strøg fra anklen op til knæet, hvor du fordeler olien eller cremen. Brug både dine fingre og håndflader. Massér derefter på siden af underbenet og fra knæet op til numsen. Afslut med lette strøg igen og bed vedkommende du masserer om at lægge sig på maven, så du kan begynde at massere læggene og bagsiden af låret. Her bør du dog passe ekstra meget på akillessenen, da den er meget følsom.    

Rygmassage
Først opvarmer du ryggen med olie og overfladiske strøg, som du gradvist lægger mere tryk på. Når olien eller cremen er blevet fordelt, så kan du begynde at gå mere i dybden ved lænden og derfra arbejde dig op til nakken. Læg dine hænder ovenpå hinanden og massér fra lænden og op mod skulderen i lange strøg, der slutter ved skulderbladene. Skulderbladene masseres ved at bevæge dine hænder fra rygsøjlen over skulderbladet og ud mod armen. Derefter gøres modsatte bevægelse.

Gør lidt ekstra ud af det

Hvis du/I gerne vil gøre lidt mere ud af det, så kan det være en god idé at investere i en massagebriks, da du derved kommer til at ligge helt rigtigt. Med en hovedstøtte, så kan du uden besvær ligge med hovedet ned af og derved trække vejret helt afslappet under massagen. Derudover så gør hovedstøtten det nemmere at give en ryg- eller nakkemassage. Foruden dette så kan massagebriksen også indstilles i højden, så den der skal massere, får bedre muligheder for at gøre det ordentligt og lægge kræfterne de rigtige steder.

Share.