Vi kan desværre ikke komme udenom, at det regner rigtig meget i Danmark, men det er dog ikke noget, vi behøver at være så triste over. Læs med og find ud af, hvordan du effektivt genanvender regnvandet
Regn er ikke kun til besvær, selvom du måske ofte tænker det. Regnvandet kan nemlig komme til gavn rigtig mange steder, og derfor gør du klogt i at overveje, hvordan du bedst muligt kan genanvende regnvandet i din bolig.
Der er rigtig mange forskellige metoder til genanvendelse af regnvand og mange forskellige områder, hvor du effektivt kan genbruge regnvandet. Du kan blandt andet bruge vandet til tøjvask, havevanding, toiletskylning og bilvask. Det er alle nogle områder, hvor du bruger rigtig meget vand, og der derfor mange penge at spare, hvis du i stedet genbruger regnvand til disse huslige pligter.
Fordele ved genanvendelse af regnvand
Der er flere fordele ved at genbruge regnvand i sin bolig og have, og det gavner både miljøet og dig og din familie. Nogle af fordelene er blandt andet:
- Det er muligt at opnå en besparelse på omkring 40% af det årlige vandforbrug ved brug af regnvand til tøjvask og toiletskylning
- Du kan hurtigt tjene et regnvandsanlæg hjem igen, da du opnår store økonomiske besparelser på vandregningen
- Regnvand indeholder mindre kalk, hvilket betyder, at du kan undgå aflejringer af kalk i vaskemaskinen og toilettet. Derudover kan du også spare på vaskemidlet, når du bruger vand uden kalk
- Du opnår store økonomiske besparelser ved at bruge regnvand til bilvask og havevanding, hvor du hurtigt får brugt en masse vand i løbet af året
Brug regnvandet til tøjvask
Det lyder måske lidt underligt, men du kan sagtens genbruge regnvand, når du skal vaske dit tøj. Det er en stor fordel, at der er mindre kalk i regnvandet, hvilket gør det oplagt at bruge til tøjvask. Vand med mindre kalk betyder nemlig, at du kan spare en hel del på vaskemidlet, hvilket både er en fordel for miljøet og for din økonomi. Derudover sikrer du også, at din vaskemaskine holder længere ved ikke at bruge vand med kalk, som ellers slider meget på vaskemaskinen.
Det er tilladt at få installeret et regnvandsanlæg til genanvendelse af regnvand i forbindelse med tøjvask. Det eneste, du skal være opmærksom på, er, at du skal kunne opfylde kravene i bygningsreglementet og få en autoriseret VVS-mand til at koble regnvandsanlægget til.
Toiletskylning med regnvand
Et andet praktisk område at genbruge regnvand er i forbindelse med toiletskylning. Det har blandt andet den fordel, at du undgår aflejringer af kalk i toilettet, da regnvand ikke indeholder den samme mængde kalk, som vandet fra vandhanen gør. Det betyder også, at det bliver lettere at holde toiletkummen ren, og at du skal bruge langt mindre kalkfjerner og rengøringsmiddel i toilettet.
Også her gælder de samme krav, som når du vil genanvende regnvand til tøjvask. Det kræver blot den korrekte installation, og så er du hurtigt i gang med at opnå store økonomiske besparelser og værne om miljøet.
Sådan sparer du endnu mere på vandregningen
Via genanvendelse af regnvand kan du endda spare endnu flere penge på vandregningen til din husholdning. Du kan nemlig også genbruge regnvand effektivt til bilvask og havevanding. Når du vasker bilen med regnvand, kan du bruge mindre sæbe, og så undgår du samtidig kalkstriber på bilen. Mens du ved havevanding giver planterne, blomsterne og græsset vand med mindre kalk, hvilket er rigtig godt for haven.
Jo før du kommer i gang med at genanvende regnvand i din bolig, jo hurtigere kommer du til at opnå store økonomiske besparelser i din husholdning. Sørg for at anvende regnvandet så mange steder i din bolig, som der giver mening for din husholdning, så du kan opnå de største økonomiske fordele og gavne miljøet mest muligt.