Sådan får du et bedre indeklima

0

Et godt indeklima er alfa og omega for et godt liv. Vores omgivelser betyder meget for f.eks. vores indlæring, vores koncentration og ikke mindst vores luftveje, og derfor er der også blevet øget fokus på godt indeklima i Danmark over de seneste år. Et godt indeklima er faktisk slet ikke så svært at opnå, og i bund og grund handler det om at fjerne fugt, svamp, støv og andre faktorer, der forstyrrer den luft, vi indånder. Alt dette kan forbedres med relativt enkle foranstaltninger, som du kan blive klogere på her!

Start med bedre udluftning og ventilation

Den bedste start mod et bedre indeklima er at sikre, at dit hjem er velventileret. Hvis du ikke allerede lufter ordentligt ud flere gange om dagen, så bør du helt sikkert overveje dette, ligesom du bør efterse diverse udluftningskanaler. Der kan meget ofte opbygges en del skidt omkring netop udluftningskanalerne, hvilket gør, at de ikke virker så effektivt, som de skal. Herudover kan du vælge at udskifte ventilatoren i badeværelset til en nyere og mere effektiv model, ligesom emhætten i køkkenet måske også kan trænge til udskiftning. Disse faktorer øger alle lufttilførslen til hjemmet, og de modvirker noget af al den fugt, som vi skaber!

Investér i fugt produkter, hvor det er nødvendigt

Hvis du stadig kan konstatere dårligt indeklima med høj luftfugtighed på trods af ovenstående gode råd, så bør du tænke i alternative fugt produkter, der kan hjælpe med affugtningen. Fugt produkter kunne f.eks. være affugtere og lignende maskiner, der trækker fugten ud af luften, og som dermed forbedrer dit indeklima markant. En affugter kan du f.eks. sætte til at køre, når du kører på arbejde om morgenen, og du kan slukke for den igen, når du kommer hjem. I denne mellemtid vil affugteren have trukket fugten ud af rummene, således at den ønskede luftfugtighed holdes stabilt. Det kan derudover også være en fordel at investere i en digital fugtmåler, der nemt og hurtigt kan fortælle dig, om du har et fugtproblem i dit hjem!

Share.

Leave A Reply