Indhold på side:
Der findes et stort udvalg af tøj til babyer på markedet af forskellige mærker, stile og kvalitet. Læs med i denne artikel for at få tips til at sikre, at din baby har det komfortabelt i sit tøj.
Barnets komfort og bevægelsesfrihed
Det er vigtigt at din baby kan bevæge sig frit i sit tøj, samt at tøjet føles behageligt. Sørg for at finde noget tøj i behagelige materialer, som er skånsomt for babyens hud. Her er det også essentielt at undgå tøj der strammer eller har hårde sømme, der kan irritere babyens hud.
Sørg for nem adgang
Når du vælger babytøj, er det vigtigt at tænke på, hvor nemt der er at tage af og på. Tøj med trykknapper eller lynlåse gør det nemt for dig at få hurtig og ubesværet adgang til at skifte ble og klæde din baby på.
Overvej også at købe tøj med åbninger ved benene, så du ikke behøver at tage hele dragten af ved bleskift. Dette gør det både nemmere for dig som forælder, og giver på samme tid dit barn en mere behagelig oplevelse.
Lag på lag
Børns temperatur kan hurtigt ændre sig, så derfor er det en god ide at klæde dem i tøj med flere lag. Dette gør det nemt at tilpasse tøjet efter temperaturen, så du hurtigt kan tage et lag tøj af dit barn, hvis barnet får det for varmt.
En god regel er at starte med et basislag i form af en bodystocking, og derefter tilføje lag som bukser, trøjer og cardigan.
Sikkerhed for barnet
Babytøj skal være sikkert og simpelt uden små dele, der kan udgøre en kvælningsfare for barnet. Undgå derfor tøj med løse snore eller pynt, som babyen kan putte i munden. Hanevild har meget børnetøj, der er simpelt og sikkert for dit barn at bruge uden fare for at blive kvalt.