På udkig efter bolig og erhverv i én?

0

Er du ved at være godt træt af at skulle stå op, før fanden får sko på for at køre på arbejde? Og når du omsider kommer afsted, så bruger du lang tid på at sidde i kø i trafikken. Øv. Tid er noget af det dyrebareste for os, så for at få mere af den, kan du for eksempel få en blandet ejendom. Det er en ejendom, som indeholder både erhverv og privat bolig. Folk, der er trætte af at pendle, eller som gerne vil have større frihed og måske mere tid med børnene, vælger denne løsning. Men i forbindelse med det er der en række punkter, man skal være opmærksomme på.

Forskel på privat og erhverv

Selvom man vælger at få en ejendom, hvor der både er erhverv og privat bolig, så er der nogle forskelle mellem de to dele. På området er der den såkaldte vurderingslov, som er under vurderingssystemet. Det hedder vurderingssystem, fordi det har til hensigt, at man vurderer blandede ejendomme, om hvad der er privat, og hvad der er erhverv. Dette system har dog været fastlåst i en længere periode, så man ikke har kunnet klage over vurderinger. Det er blandt andet aktuelt, når man vil købe ejendommen. Dette, da der er forskel på skattereglerne ved henholdsvis privat og erhverv.

I en blandet ejendom, skal der være mere end 25% af den værdimæssige del af ejendommen, som skal benyttes til erhverv. Det betyder, at en vurdering deles op i erhverv og privat. Det giver skattemæssige konsekvenser. For blandede ejendomme gælder dette:

  • Den erhvervsmæssige del vedrører virksomhedsskatteordningen
  • I erhvervsdelen kan man fratrække driftsomkostninger, men det kan man ikke for den private del

Ifølge loven skal der være en klar opdeling af, hvad der er privat, og hvad der er erhverv. Men det er ofte en gråzone i praksis, som gør det svært at konkretisere, hvad der er hvad. Kritikere vil mene, at loven ikke er konkret nok i forhold til dette.

Fordele og ulemper ved blandede ejendomme

Erhvervsejendomme er generelt de billigste på det danske boligmarked. Det ses i forhold til den gennemsnitlige kvadratmeterpris, som ligger langt under private boliger. Derfor er mange interesseret i at købe erhvervsejendomme. Dog er det vanskeligere i forhold til lånemuligheder for erhverv. Her skal du selv komme med et højere beløb, før at du kan få et realkreditlån.

Så kommer vi til det med skatten, som er det store fokusområde ved blandede ejendomme. Man skal ikke betale ejendomsværdiskat på erhvervsdelen. Det vil sige, at jo mere plads, man bruger på erhverv, jo bedre for køber. Men når det så kommer til, at køber skal være sælger af ejendommen igen, opstår der udfordringer. Man bliver nemlig beskattet af erhvervsdelen.

Vil du gerne have mere information omkring blandede ejendomme, kan du se mere her.

 

Share.

Leave A Reply