Overvejer du et forældrekøb?

0

Indhold på side:

Der kan være mange gode grunde til at overveje forældrekøb. Måske skal dit barn flytte hjemmefra for at studere. Eller måske er du bare på jagt efter en god investering.

Et forældrekøb betyder i virkeligheden, at du køber en ekstra bolig til dig selv, men så udlejer du den til dit barn. Det er slet ikke så kompliceret og indviklet, som det måske kan lyde.

Omvendt forældrekøb

Der er i de seneste år også opstået et fænomen, der kaldes omvendt forældrekøb. Her er ikke det ikke længere forældrene, der køber bolig til deres børn – men omvendt. Det ses oftere og oftere, at børn bruger friværdien i deres eget hus til at købe en ny bolig til en eller begge forældre. Det kan være for at få dem tættere på børnebørnene – eller for at hjælpe dem med at finde et sidste hjem at blive gamle i. Mulighederne og regler er præcis de samme med et klassisk og omvendt forældrekøb.

Når du skal låne til forældrekøb

Selvom du måske har en god friværdi, er det ikke altid nok til at betale hele den nye bolig. Derfor kan du ved et forældrekøb finansiere den nye bolig med et realkreditlån. Finansieringen kan sammensættes på flere måder alt efter din økonomi. Så tag en snak med din bank om, hvordan det bliver bedst for dig og dit barn. Det skal jo helst være en god handel for jer begge.

Et typisk forældrekøb

  • Boligen ligger i en af de store uddannelsesbyer som København, Aarhus, Odense eller Aalborg.

  • Forældrekøbsboliger er i gennemsnit 1,25 mio. kr. værd.

  • Boligen er som regel 50 – 75 kvm.

Gode råd

Vi har samlet et par gode råd til dig, der overvejer et forældrekøb. Det er en tjekliste, der sikrer både dig og dit barn som henholdsvis udlejer og lejer – og de overvejelser, I med fordel kan gøre jer inden købet.

  1. Overvej den økonomiske risiko. Hvordan ser markedet ud – og hvad siger eksperterne om fremtiden?

  2. Overvej, om du vil bruge friværdi i din egen bolig til finansiering af forældrekøbet.

  3. Få hjælp af en rådgiver til at vælge den rette finansiering.

  4. Undersøg om dit barn kan få boligsikring. Det kan få stor betydning for den husleje og dermed investering, I har råd til.

  5. Gå sammen på jagt efter den helt rigtige forældrekøbsbolig. Husk at undersøge, om du må leje boligen ud, inden du skriver under på købsaftalen.

  6. Få en revisor til at hjælpe dig med ændringer i forskuds- og årsopgørelser, så du få den skatteordning, der giver dig flest fordele.

  7. Lav en skriftlig lejekontrakt og fastsæt en husleje, der matcher både markedslejen og Huslejenævnets bestemmelser.

  8. Skriv gerne ind i lejekontrakten, hvem der står for vedligehold af boligen.

Nu er du klar til at gå på jagt efter den helt rigtige bolig til dit forældrekøb.

Share.

Comments are closed.