En flot borddækning er den perfekte måde at byde dine gæster hjerteligt velkommen på, og skabe rammerne om en hyggelig aften eller en god fest.
Med et smukt opdækket bord, udstråler du overskud, og dine gæster vil sætte pris på, at du har gjort lidt ekstra for dem. Det behøver slet ikke at blive et stort og kompliceret projekt, for med et par gode råd, er du godt på vej.
Læs med her, og få inspiration til, hvordan du nemt laver en flot borddækning til dit næste middagsselskab.
Inden du går i gang med borddækningen, er det en god ide, at du beslutter dig for et tema. Overvej her hvilken slags fest eller middag, du planlægger at holde.
Er det en formel middag for dine svigerforældre, en sjov middag for dine venner og veninder, eller måske en børnefødselsdag for de mindste?
En formel middag vil være fuldendt med en elegant og korrekt bordopdækning, mens en sjov fødselsdagsmiddag bliver endnu sjovere, hvis der er knald på bordpynt og servietter.
Ved hjælp af borddækningen, kan du nemt skabe lige præcis den stemning, du ønsker.
Sådan dækker du bordet korrekt
Det kan være svært at huske, hvordan du korrekt dækker et bord. Heldigvis er det ikke så svært, når det kommer til stykket. Det nemmeste er at begynde med tallerknerne, og så bruge dem som udgangspunkt for resten af borddækningen.
Det er vigtigt, at tallerknerne står lige over for hinanden på bordet. Det kan du sikre dig ved at lægge det yderste led af din tommelfinger på kanten af bordet. Placer så tallerkenen for enden af fingeren. Hvis du bruger samme fremgangsmåde ved alle tallerkner, kommer de til at stå helt lige.
Har du planer om at servere flere retter, så placer først tallerkenen til hovedretten på bordet. Herefter kan du så stille en mindre tallerken eller en skål ovenpå til forretten. Har du en sidetallerken til for eksempel brød, skal den sættes til venstre for de andre tallerkner.
Når du kommer til bestikket er grundreglen, at du starter udefra og ind. Således skal bestik til forretten ligge yderst, og bestik til hovedretten inderst.
Husk at kniven altid ligger til højre for tallerkenen, og at skæresiden på kniven skal vende indad. Hvis du serverer suppe eller lignende til forret, skal skeen placeres i højre side. Over tallerkenen lægger du den ske eller gaffel, der skal bruges til desserten.
Med et smukt sæt bestik kan du fuldende din borddækning, og give den et elegant look. Hos bl.a. Kop & Kande kan du her finde et stort udvalg af flot bestik i populære mærker som Raadvad, WMF, Gense, Zwilling, Bitz og Georg Jensen. Du finder et bredt udvalg af forskellige stilarter og designs, så der er uden tvivl et sæt bestik, der passer til din drømmeopdækning.
For mange er det placeringen af glas, der giver den største udfordring ved borddækningen. Heldigvis er det ikke så kompliceret, hvis bare du husker at sætte vinglassene i den rækkefølge mod venstre, som vinen skal drikkes.
Begynd med hvidvinsglasset ud for knivspidsen, derefter rødvinsglasset, og så dessertvinglasset ved midten af tallerkenen. Sæt vandglasset til højre for hvidvinsglasset. Du kan enten lade glassene flugte med bordkanten, eller stille dem på skrå.
Kaffe- eller tekopperne sætter du først på bordet efter desserten, hvor de placeres længst til højre.
Når du har fået dækket et flot bord efter alle kunstens regler, er det tid til at tilføre en smule pynt:
Blomster gør dit bord endnu smukkere, men vær opmærksom på, at de ikke skal være for høje og dominerende. En kæmpe buket midt på bordet forhindrer nemlig dine gæster i at kunne se hinanden, så gå i stedet efter en mindre blomsteranretning.
Levende lys er endnu et element, der er uundværlig i din borddækning, og som tilfører bordet lidt ekstra hygge. Ligeledes gør en pæn dug, samt flot foldede servietter underværker.
Dine gæster vil uden pris sætte pris på de kræfter, du har lagt i din borddækning, så det er bare med at komme i gang!