Information om flagermus på loftet

0

Det er desværre helt naturligt, at flagermus finder vej ind i private hjem – typisk på loftet – igennem sprækker og revner i boligen. Her sover de og opbygger deres koloni. Det betyder, at husets beboere måske ikke bemærker de flyvende gnavere i starten, men når der er tilpas mange, er det umuligt at undgå at høre deres skrig – og lugte den forfærdelige stank fra urin og ekskrementer.

Desværre må man ikke bare tage gift i hånden og gå til angreb på en koloni af flagermus. De er nemlig fredede dyr, og man må ikke bekæmpe dem eller udsætte dem for dyrplageri. Man må end ikke spærre af ved at lukke huller, så man langsomt kan skille flokken.

Flagermus og smittefare

Selvom mange fokuserer på afføringen som det ulækre ved besøg af flagermus, er det ikke det, der er farligt. Deres ekskrementer består ofte af rester fra døde dyr og tørrer normalt hurtigt ud. Deres urin fordamper typisk også af sig selv, men er der tilpas mange flagermus og dårlig ventilation, vil særligt urinen fremprovokere en kvalmende stank.

Det farlige ved flagermus er dog stadig deres smittefare. De kan nemlig bære på rabies. Særligt EBL (European Bat Lyssavirus) er farlig og kan smitte både mennesker og dyr. Du har derfor ikke lyst til at have dem boende.

Det skal du gøre

Da flagermus er totalfredede ifølge dansk lov, må du som nævnt ikke slå dem ihjel eller gøre dem fortræd.

Har du flagermus på loftet står du derfor ikke med de bedste kort på hånden i forhold til at udrydde dem uden at tilkalde en skadedyrsbekæmper. Du kan dog forsøge at gøre brug af ultralyd, der via en højfrekvens, som mennesker naturligvis ikke kan høre, fordriver flagermusene ved at skræmme dem bort med kontinuerlig larm og høje toner.

Et sådant apparat koster blot er par hundrede kroner og kan opstilles på loftet, hvorfra maskinen sender signaler ud, der driver flagermusen bort. Det kan være nødvendigt at eksperimentere med frekvensen på et sådant ultralydsapparat, men maskinen kan vise sig effektiv.

Alternativet er professionel skadedyrsbekæmpelse. Disse er naturligvis også underlagt loven om ikke at måtte gøre flagermusene fortræd, så processen kan være længerevarende, om end en skadedyrsbekæmper ofte har succes med at drive flagermusene bort.

Share.

Leave A Reply