Terrazzogulvene, der var yderst populære i 70’erne, ses igen i dag på flere og flere badeværelser. Det mosaiklignende look kan gøre et badeværelse yderst charmerende – hvis terrazzogulvet bliver vedligeholdt ordenligt.
Har du et terrazzogulv, og trænger det efterhånden til en kærlig hånd? Har det fået revner, pletter og/eller plamager efter sæbe og kalk? Hvis det måske endda er blevet så slidt, at du overvejer at få lagt et helt nyt, bør du læse med her. For inden du går i gang med at lede efter et helt nyt og dyrere gulv, bør du først overveje en slibning af dit nuværende. Med en kærlig og professionel hånd, kan du give det terrazzogulv, du har nu, et helt nyt liv.
Trænger dit terrazzo gulv til at blive slebet?
Terrazzo består af cement, der kan være blandet med eksempelvis marmor- og granitskærvær. Terrazzogulvet er derfor lavet af et rimelig holdbart materiale og går sjældent i stykker. Mange tror måske, at deres terrazzogulv på badeværelset ikke har brug for særlig vedligeholdelse. Men gulvet kan nemt få et yderst kedeligt udseende, hvis det over en længere periode har været udsat for slitage. Terrazzogulvet kan nemt blive slidt på grund af sæbe og kalk. Dette kommer blandt andet til udtryk ved pletter, plamager og et mere mat udseende. Gulvet kan ved slid endda også få huller og revner. Hvis du kan genkende dette fra dit eget terrazzogulv, er det en god idé at give det en kærlig hånd. Det er sandsynligvis ikke nødvendigt at gå på udgik og kaste penge efter et helt nyt gulv, da dit nuværende terrazzogulv ved hjælp en gulvslibning kan opnå et resultat, der er mindst lige så godt som det oprindelige.
Når du får slebet dit terrazzogulv, opnår du ikke blot et øjeblikkeligt flot resultat. Ud over gulvets nye udseende, er der også flere fordele at hente på den lange bane. Får du slebet dit gulv i dag, vil du få nemmere ved at vedligeholde det i fremtiden. Samtidig er en gulvslibning en helt klar økonomisk fordel. For ender dit gulv med at blive så slidt, at det bliver nødvendigt at udskifte det helt, vil det straks blive langt dyrere end blot en slibning.
Få den helt rigtige behandling af dit terrazzogulv
At slibe et terrazzogulv er ofte ikke noget, man selv bør kaste sig ud i. Terrazzogulve må ikke renses for kalk med syreholdige produkter, og det er derfor vigtigt, at der bliver brugt den helt rette teknologi, de rette maskiner og de rette kompetencer, for at opnå det bedste resultat. Derfor er det en god idé at få et professionelt gulvfirma til at udføre arbejdet for dig. Den optimale behandling af dit terrazzogulv består i at få det slebet med en avanceret diamantslibemaskine, der netop er særligt udviklet til at behandle blandt andet terrazzogulve. Herefter skal gulvet poleres og til slut forsegles.
Ønsker du den helt rigtige behandling og det optimale resultat af dine slidte gulve, kan du blive klogere på slibning og polering af terrazzogulve her.