Indhold på side:
Vinteren er lige rundt om hjørnet, og hvis du ikke allerede har gjort det, er det tid til at gøre din bolig vinterklar. At gøre din bolig vinterklar handler både om at sørge for at din bolig er hyggelig indendørs, men også at boligen er klar til det kolde vintervejr udendørs.
Vinduer, døre og isolering
Noget af det første, som det er en god idé at tjekke op på inden de kolde temperaturer sætter ind er vinduer, døre og isoleringen i din bolig. Det er nemlig vigtigt, at din bolig er i stand til at holde på varmen, når boligen er varmet op.
For at holde på varmen, er det både vigtigt at isoleringen er i top, men samtidig også at vinduer og døre er helt tætte. Det kan du med fordel tjekke op på inden du bruger for mange penge på varme, der bare suser ud af boligen igen.
Det kan være det er tid til nye vinduer i boligen, hvis dine nuværende vinduer ikke er helt tætte. Det lyder selvfølgelig som en dyr investering, men du kan faktisk finde vinduer via nettet, som ofte er billigere end dem, der er i butikkerne. Du kan kigge på denne hjemmeside, hvis du mangler nye vinduer.
Det kan selvfølgelig være svært selv at tjekke om isoleringen er helt i top, men du kan overveje at få et isoleringsfirma til at lave en vurdering. Det er en fordel at få tjekket op på isoleringen, så du ikke først opdager, at der er noget galt, når skaden har udviklet sig og det dermed bliver dyrere at få det lavet.
Tagrender
Det næste, som også er udendørs på boligen er tagrenderne. Det er vigtigt at holde styr på tagrenderne i løbet af efteråret og tømme dem regelmæssigt. Hvis du ikke tømmer dine tagrender, risikerer du at de bliver overfyldte og vandet vil flyde ud over kanten.
Det er specielt, hvis der er store træer tæt på dine tagrender, at du skal være ekstra opmærksom på at tømme dem. Der er nemlig mange blade, som lander i tagrenderne i løbet af efteråret.
Facaden
Facaden hænger lidt sammen med tagrenderne. Det er nemlig facaden der kan opstå problemer med, hvis der ryger vand ud over kanten. Hvis der kommer meget vand på facaden, kan der nemlig opstå skader på facaden, som godt kan udvikle sig, hvis de ikke bliver behandlet.
Der kan også komme skader på facaden af andre grunde, og det er derfor en god idé at holde øje med om der fx opstår revner på facaden eller der er andre synlige skader. Jo før du opdager skaden jo bedre, så har du nemlig mulighed for at få den repareret inden det udvikler sig.
Skab et hyggeligt hjem indendørs
Når du har styr på alt det udendørs, kommer vi til at skabe et hyggeligt hjem indendørs, så du er klar til at være inde på de kolde dage.
Et hyggeligt hjem handler om mange ting, dels handler det om at have lidt flot dekoration som passer til dig, og samtidig gælder det om at have nogle gode steder at sidde ned.
Op til jul er der ekstra mange gode muligheder for at skabe et hyggeligt hjem. Du kan pynte op med levende lys og begynde at tage lidt julepynt frem – julepynt er nemlig noget af det, der skaber allermest hygge. En flot adventsdekoration eller en anden juledekoration med at par lys i, kan især give dit hjem en hyggelig stemning.