Guide til boligkøb – det skal du huske

0

Er du ved at kigge på bolig, er der mange ting du skal være opmærksom på, inden du skriver under på købskontrakten. Du skal både have styr på økonomien, være sikker på du har valgt den rigtige bolig samt have styr på de vigtige papirer. Det kan godt blive svært at huske det hele, og vi har derfor lavet en guide til dit boligkøb her.

Tag i banken før du begynder boligjagten

Det første råd til dit boligkøb, er at tage i banken inden du begynder at kigge for meget på mulige boliger. Når du har været i banken, ved du hvor mange penge, du kan købe bolig for, og du risikerer dermed ikke at finde drømmeboligen for bagefter at opdage, at du egentlig ikke have råd til at købe netop den bolig.

Inden du tager i banken, er det samtidig vigtigt, at du har et overblik over din økonomi, så banken kan se, at du har mulighed for at afdrage lånet på en fornuftig måde. Hvis du har overblik over din økonomi på forhånd, er der også en større chance for at få et bedre lån, og dermed bedre mulighed for at finde din drømmebolig.

Overvej hvad din bolig skal kunne

Næste punkt, som også er godt at gøre inden du begynder at kigge alt for meget på boliger, er at overveje hvad din bolig skal kunne. Lav en liste med de punkter der skal være opfyldt i boligen, det kan fx være den max må ligge et bestemt antal kilometer fra dit arbejde, skal have et bestemt antal værelser eller noget helt andet.

Når du har lavet listen med hvad der skal være opfyldt, kan du lave en liste med det du godt kunne tænke dig, men som ikke er direkte krav. Når du har overblik over hvad du har af krav, som der skal være opfyldt, og hvad der betyder mindre, bliver det nemmere for dig, at finde den rigtige bolig.

Tjek tilstandsrapporten en ekstra gang

Når du har fundet drømmeboligen, og er klar til at begynde forhandlingen med sælger, er det vigtigt at tjekke tilstandsrapporten og være sikker på at det er ny rapport, som er udarbejdet af professionelle.

Hvis der er fejl på tilstandsrapporten kan du risikere fx at stå med en fugtig kælder, eller en facade der er ved at gå i stykker, som kan ende med at koste dig rigtig mange penge, og det er derfor vigtigt, at du er sikker på at tilstandsrapporten er i orden.

Det er selvfølgelig vigtigst på ældre huse, men det er altid en god idé at tjekke op på rapporten en ekstra gang, og evt. få nogle andre til også at lave en vurdering, så du er sikker på, at der ikke er noget, der er blevet overset.

Spar penge på renovering af boligen

Hvis der er noget der skal laves om, i din nye bolig, hvis du fx gerne vil have renoveret badeværelset eller køkkenet, er det en god idé at tænke over, hvordan du kan gøre det billigst muligt.

Du kan fx spare mange penge ved at bruge brugte byggematerialer i stedet for at købe nye dele. Du kan også alliere dig med et par af dine venner, og spørge om de har lyst til en arbejdsdag og hjælpe dig med at gøre din nye bolig i stand.

Share.

Leave A Reply