Er du vild med indretning og møbler? Det fede ved indretning er, at du kan udtrykke dig og skabe din helt egen base. Men savner du noget mere personlighed i dit hjem? Er du træt af, at det ligner mange af de andres? Der findes flere forskellige ting, du kan gøre, så dit hjem får lidt mere kant og personlighed.
Køb antikke møbler
Hvis du går ud i en butik og køber nogle møbler, vil der være mange andre der har de samme eller noget lignende. Måske du hurtigt kommer til at falde for noget af det, du har set før. Dog er der sjældent særlig meget personlighed og kant over møbler, der er fundet i helt almindelige boligforretninger. Hvis du i stedet går ud og leder efter nogle smukke og antikke møbler, vil du få noget til dit hjem, som ikke mange andre lige har. Det kan se rigtig fedt ud at kombinere nogle ældre, antikke møbler med nogle nyere møbler af dine egne. Det er på den måde, at du netop får skabt dit helt eget personlige hjem.
Brug alle dine yndlingsfarver
Du behøver ikke altid være bange for at bruge nogle vilde og anderledes farver i din indretning. Hvis du før har været vant til primært at indrette med sort, hvid, grå, brun og andre neutrale farver, så pift det op med nogle mere vilde farver. Det kan også være, at du førhen har haft nogle enkelte blå detaljer i din stue, men så tilføj også nogle ting i orange, lyserød og grøn. Dit hjem behøver ikke ligne en hel regnbue, men farver er bare med til at skabe personlighed.
Lav en personlig billedvæg
Med en billedvæg er du helt sikker på at få noget mere personlighed ind i dit hjem. Du kan hænge gamle plakater op, fine malerier eller billeder af venner og familie.