Geniale tips til dit nybyggeri

0

Skal du til at lave den store plantegning over dit nybyggeri, og mangler tips til listen over absolut nødvendigheder, som hjemmet bare skal indebære? Mange siger faktisk, at man først bliver tilfreds i sit 3. nybyggede hus – men med disse tips kan du være heldig at blive det i første huk!

  • Gå ikke ned på opbevaringsplads! Sørg for at tænke smarte skabs- og opbevaringsløsninger i din kommende bolig. Man kan aldrig have for meget opbevaringsplads – tænk bare på al legetøjet, julepynten og vintertøjet.

  • Vælg bæredygtige løsninger – både i form af materialer og produkter, men også når det gælder design. Måske er et rødt køkken smart lige nu, men er det også det om 5 år? Det vil spare dig for en masse penge på sigt. Vil du vide mere om bæredygtigt boligbyggeri, så læs mere her.

  • Praktik frem for alt. Når plantegningen skal løses, er det vigtigt at klarlægge familien behov i dagligdagen. Er I meget ude i haven, så kan en god løsning fx være at tænke mange terrassedøre ind, så haven er lettilgængelig. Er du typen, som elsker at handle stort ind, så kan et viktualierum være en praktisk løsning for jeres familie

  • Kan du også bedst lide at sove i et køligere rum? Så spar penge ved at droppe gulvvarmen i soveværelset. Skulle det komme til at blive lidt fodkoldt, kan du altid installere et blødt tæppe under sengen – det vil også give et soveværelset en eksklusiv hotel-stemning.

  • Et stort bryggers. Det er så praktisk med et stort bryggers, hvor vaskemaskine og tørretumbler kan installeres og al ungernes overtøj og gymnastiktasker kan opbevares. Hvis I er en familie på mere end 5, kan I altid overveje at investere i 2 vaskemaskiner.

  • Centralstøvsuger, som er en genial løsning, hvis du er træt af at slæbe rundt på støvsugeren, og gerne vil gøre det så let som muligt at få krummer væk fra gulvet. Det er desuden sundere for indeklimaet og de fleste er støjfrie.

  • En alkove til at samle familien. Det er blevet superpopulært at lave en alkove i et af huset hjerterum. Forestil dig, hvor hyggeligt det vil være at hele familien kan hænge ud sammen i opholdsrummet, og at du her kan placere børnenes legehjørne, som både ser flot ud og ikke vil fylde på gulvet. Et tip er, at få lavet en madras til alkoven, så den også kan fungere som en slags gæsteseng.

Share.

Leave A Reply