Går du med flyttetanker?

0

Der kan være mange grunde til at flytte – børn på vej, børn der flytter hjemmefra, skilsmisser, nye forhold, ønske om forandring, nyt arbejde og så videre. Grundene kan være mange, men bekymringerne er oftest de samme – kan vi finde det helt rigtige til prisen? Og som det er med mange ting, så er det svært når man ved hvad man har, men ikke hvad man får. Derfor prøver vi at forberede dig bedst muligt i denne artikel, så du ikke mister overblikket i det hele.

Pengene først

Skal du ud at købe en ny bolig, så kommer du formentlig ikke udenom at skulle låne penge til det. Derfor er det altid det første du skal gøre, så du hurtigere kan få et realistisk billede af, hvad du kan købe for. Din bankrådgiver kan hjælpe dig med at finde ud af, hvor meget du kan låne for, og kan tilmed give dig et lånebevis, som du kan vise frem til kommende sælgere.

Det er også her du skal finde ud af, hvor meget du eventuelt vil sætte til side til at renovere en kommende bolig, eller hvor meget du satser på en ny bolig, hvor alt er i stand, når du flytter ind.

Beliggenhed

Dernæst skal du finde ud af, hvor meget du vil gå på kompromis med drømmebeliggenheden, mod til gengæld at få drømmehuset. Vi ser det i tv-programmet, men det er faktisk ofte den største kamel boligkøbere skal sluge. Derfor er det altid en god idé med en masse køreture ud i de forskellige boligområder for at finde ud af, om det er et sted du kunne tænke dig at bo.

Det er desuden en god idé at få din ejendomsmægler til at hjælpe med at finde ud af, præcis hvor stor en bolig – og hvor – du kan købe dig for dit budget.

Share.

Leave A Reply