Forstå din indboforsikring

0

Når vi hører ordet ’indboforsikring’ vil de fleste danskere nok tænke, at det er forsikringen, der dækker alt inde i huset. MEN sådan ligger landet desværre ikke. Når du tegner din indboforsikring er der ofte ting, som ikke er med i grunddækningen. Mange kan blive overrasket over, at forsikringen eksempelvis ikke dækker skader forårsaget af boligens hund eller dækning af meget dyre cykler. Læs med her og blik klogere på, hvad indboforsikringen ikke dækker. Bemærk, at nedenstående selvfølgelig kan være en udtagelse hos nogle forsikringsselskaber.

  1. Ting, som er glemt eller tabt: Indboforsikringen er ikke dækkende for, hvis du taber eller glemmer egne sager
  2. Vandskader: Forsikringen er ikke dækkende for frostsprængningsskader, der opstår i rum, som ikke er opvarmede. Hvis du har undladt at få en skade repareret, dækker forsikringen heller ikke dette
  3. Uopdragne husdyr: Såfremt din hund eller kat laver skader i huset, kan du ikke få erstatning for dette. Her skal du tegne en anden forsikring til dine husdyr. Det kan være en hundeansvarsforsikring, såfremt hunden gør skade på andre mennesker
  4. Tyveri fra lejere: Forsikringen dækker ikke, hvis du har udlejet din bolig og udlejerne stjæler herfra. Det er vigtigt, at du tager kontakt til dit forsikringsselskab, såfremt du har planer om at udleje din bolig. Hvis du ikke er dækket, har du mulighed for at tegne en tillægsforsikring til indboforsikringen
  5. Rejser: Du er ikke dækket af indboforsikringen, hvis din bagage bliver forsinket – kun ved bortkost af indbo på din rejse. Forsinkelse af bagage er du oftest dækket af i din rejseforsikring
  6. Dyre cykler: Ved tyveri af din cykel dækker forsikringen dette – men kun til en vis beløbsgrænse. Topbeløbet kan svinge fra selskab til selskab. Såfremt du er ejer af dyre racercykler eller el-cykler er det anbefalet at tegne specielle forsikringer til dette
  7. Tilbehør til din bil: Har du fået stjålet dine vinterdæk eller alufælge i eksempelvis et aflåst kælderrum, dækker forsikringen ikke. En kaskoforsikring til bilen skal dække disse tyverier
  8. Fokus på korrekt opbevaring: Indboforsikringen dækker normalvis skader som er opstået på grund af oversvømmelse. Hvis oversvømmelsesskader er sket flere gange, vil forsikringsselskabet opstille visse betingelser. Eksempler på dette kan være, at ting ikke skal opbevares direkte på gulvet

Overstående eksempler er blot et udsnit af, hvad indboforsikringen ikke dækker. Så husk altid at læs alt det med småt, så du er dækket på bedste vis.

 

 

 

Share.

Leave A Reply