Det er nemt at forelske sig i Toscana. Har du først været der én gang, vil du gerne tilbage. Igen og igen. Gerne flere gange årligt. Det er desværre ikke realistisk, det bliver for dyrt at komme af sted hele familien med fly, ophold og mad, særligt hvis I skal have dobbelt op på plads på hotellet osv.
I stedet tjekker du, om du kan leje den samme feriebolig som sidste år, som du egentlig ret godt kunne lide. Desværre er den allerede fuldt booket i hele din ferie. Åh hvad ville du dog ikke give, for at have din egen faste feriebolig i Toscana. Du tillader dig selv at drømme lidt.
Din helt egen feriebolig
Det skal være et luksus sommerhus eller feriebolig i Toscana, drømmer du, og tegner lidt på en tilfældig reklame der ligger ved siden af din computer. Din helt egen feriebolig, som altid, år efter år er ledig i lige præcis de uger du har ferie.
Du forestiller dig, hvor mange værelser du helst vil have. Om der skal være pool eller ej. Skal den være tæt på kysten eller hellere tæt på byen? Hvilken by du helst vil være tæt på.
Det er selvfølgelig en stor beslutning og en endnu større investering, men du regner lidt på de lejeindtægter, du kan forvente at indbringe, når du ikke selv bruger boligen, og finder til din store overraskelse ud af, at det godt kan løbe rundt.
Nyd din ferie
Det er sjovt at drømme, men denne gang blev det ikke til mere end drømmen. Den slags beslutninger tager du jo ikke, bare fordi du ikke kan leje din foretrukne feriebolig. Men det har sået et frø i dine tanker, og du drømmer videre. Drømmen var lige pludselig ikke så uopnåelig som du troede.
Du finder snart en anden feriebolig at leje i år. Det vigtigste er jo trods alt, at I kommer af sted sammen og får slappet af. Men du gemmer din lille doodle og leger videre med drømmen sammen med din partner. Måske en dag får I jeres egen feriebolig.