Har I købt et hjem, der egentlig ikke helt lever op til de behov, I har? Måske det fra starten har været planen, at I skulle renovere boligen, så den kommer til at passe til jeres familiekonstellation. Ofte handler det om, at der skal skabes andre eller flere værelser, eller at væggen mellem stue og køkken bliver væltet, så I i stedet kan få en form for alrum.
Det kan nogle gange være svært helt at finde ud af, hvordan man bedst løser opgaven, når det kommer til netop renoveringen. Derfor kan det godt betale sig at koble en arkitekt på sit projekt, så I får nye øjne på opgaven, der kan hjælpe jer med en optimal indretning, samt at få løsningerne til at fungere. Det kan I læse meget mere om her: https://www.danskeboligarkitekter.dk/. Arkitektfaget er noget bredere, end mange tænker, så uanset om I skal bygge nyt eller blot inkorporere carporten bedre, kan arkitekten hjælpe jer på vej.
Få inspiration til forskellige projekttyper
Måske I slet ikke er i en fase, hvor I er klar til at stikke spaden i jorden. Forud for den del går også en række processer, og til en start skal I naturligvis blot have samlet nogle idéer og noget inspiration til, hvad det er, I godt kunne tænke jer. På den måde bliver det forhåbentlig også mere overskueligt at finde ud af, hvad I gerne vil.
Måske I egentlig bare savner lidt viden på forskellige punkter? Det kan være svært helt præcist at udpege, hvad det er, man godt kunne tænke sig, hvis man for eksempel ikke er klar over de forskellige boligtyper, der findes. Kan du definere forskellen på funkisvilla og parcelhus? Og hvad med murermestervillaen? På hjemmesiden kan du finde information om, hvad de enkelte boligtyper kan hver især – så bliver det lidt nemmere at have med i sine beregninger.