Få fjernet træstubben med stubfræsning

0

Når man har fældet et træ i sin have og stubben står tilbage, kan der rejse sig mange spørgsmål om, hvad der nu skal ske med den resterende stub. Man kan vælge at lade den være som den er, men ofte kan man have et ønske om at fjerne den, for at give plads til for eksempel et nyt blomsterbed, en terrasse, eller en græsplæne. Hvis du ikke ønsker at bruge meget tid og mange kræfter på at grave den pågældende træstub op med håndkraft, kan du vælge stubfræsning, som er en både hurtig og effektiv løsning – du kan eventuelt finde dette stubfræsning nær Holbæk, Roskilde, Frederikssund eller Frederiksværk.

En stubfræser er en maskine, som har en kraftig savagtig klinge monteret på, som roterer om sin egen akse. Stubfræseren bevæges i halvcirkler frem og tilbage over den pågældende træstub, hvilket gør at lag efter lag bliver fræset af stubben, indtil den næsten er helt fjernet, eller indtil den er kommet tilstrækkeligt langt ned under jorden – ofte cirka 15-40 centimeter. Desuden kan en stubfræser være enten selvkørende, hvilket blandt andet er smart til at fjerne stubbe og rødder i diverse haver, eller være monteret på en traktor, og dermed være god til meget store stubbe – for eksempel ved et stort og gammelt træ eller i en skov.

Efter stubfræsning er der et hul i jorden, hvor stubben plejede at være, samt en hel del savsmuld efter selve stubfræsningen. Den entreprenør, som foretager stubfræsningen, kan du bede om tage savsmuldet med sig, men der vil altid være en smule rester at se på jorden. Du kan også aftale med entreprenøren, at han fylder hullet med jord, når han er færdig, sådan at du nemt og hurtigt kan få anlagt terrassen eller blomsterbedet ovenpå, eller få sået græsplænen – dog er dette oftest billigst og nemmest at ordne selv.

Share.

Leave A Reply