Er du i tvivl om hvordan du skal fri? Læs med her

0

Et af de største øjeblikke i mange menneskers liv er den dag, hvor de bliver forlovet. Selvfølgelig er selve brylluppet oftest en endnu større begivenhed, men før man kan komme dertil, skal man altså som regel ned på ét knæ først, og derfor er det vigtigt at have forberedelserne i orden, når dagen kommer, hvor du skal stille det store spørgsmål. Vi vil her give et par gode råd til, hvordan du bedst muligt frier til din udkårne.

Forventningsafstem med din partner

I mange film og på de sociale medier handler det ofte om, at det hele skal være så ekstravagant og hyper-romantisk som muligt, og det virker da også for nogle, men det er altså langt fra alle, der er fan af cheesy romantiske komedier og den slags store gestusser. Derfor er det vigtigt, at du på forhånd er klar over, hvad din partner forventer af et eventuelt frieri. Det kan selvfølgelig være svært at spørge ind til dette uden at afsløre for meget for din partner, men en generel følelse, for hvor pladderromantisk din kæreste er, burde også kunne bære dig et langt stykke af vejen. I nogle tilfælde kan den gammeldags metode med en romantisk middag, hvor ringen hives frem, være tilstrækkelig, mens nogle måske har lidt større forventninger. Det er i hvert fald værd at tænke på, at det netop er den vielsesring, som du hiver frem, og det som den repræsenterer, der i sidste ende er det vigtigste, og derfor bør den altså også være på plads, inden du brænder hele budgettet af på roser og violinspillere.

Husk at nyde øjeblikket

Meget af forberedelsen på frieriet går med tanke på, hvad din partner vil kunne lide, men det er altså også vigtigt, at du selv føler dig tilpas i situationen. Husk derfor også at nyde øjeblikket selv.

Share.

Comments are closed.