Når toilettet skal skiftes ud, er det vigtigt at være opmærksom på om afløbet sidder i gulvet eller i væggen. Sidder det i gulvet, skal du bruge et toilet med s-lås, men sidder det i væggen, skal du bruge et toilet med p-lås.
3 grunde til at vælge et toilet med p-lås
3 gode grunde til at skulle vælge et toilet med p-lås frem for s-lås kan være:
- Det giver et nyt, moderne udtryk. Dette er en fordel, da de flest udskiftninger af toiletter, sker i forbindelse med en renovering af badeværelset. Renoveringer, der som regel finder sted for at modernisere ens badeværelse.
- I dag fremstilles mange toiletter med p-lås på en måde, så p-låsen er skjult, hvorved afløbet ikke kan ses udefra. Dette bidrager igen til et mere indbydende badeværelse.
- Specielt i etagebyggeri kan toiletter med p-lås være en stor fordel. Det skyldes, at afløbsrøret ved denne type toiletter blot placeres i væggen og ikke behøver at bevæge sig ud i gulvet mellem to etager. Derfor vil det ikke optage unødvendig plads eller tage noget af højden i lokalet ovenover eller nedenunder, fordi gulvet bliver nødt til at være tykkere end nødvendigt for at skabe plads til røret.
Så hvis du går med overvejelser om at købe et nyt toilet, så sørg for at have toiletter med p-lås med i tankerne.
Vær opmærksom ved købet
Før du går ud og køber et nyt toilet, er der dog endnu en ting, det er vigtigt at være opmærksom på. De fleste toiletter sælges nemlig uden toiletsæde. Men ved at skulle købe dette separat, giver det dig rig mulighed for at købe det toiletsæde med netop det udtryk og den form, du ønsker. Dette øger din mulighed for at skabe enten det moderne eller måske lidt mere klassiske look, du er på udkig efter.