Indhold på side:
Der er mange gode grunde til at hoppe en tur i saunaen lidt oftere – det er nemlig meget sundt for kroppen. Her har vi samlet et par gode grunde til, at du bør bruge lidt mere tid i varmen.
Sauna sænker blodtrykket
Har du et forhøjet blodtryk, så er saunaen den perfekte løsning for dig. Et finsk studie har nemlig vist, at en tur i sauna rent faktisk forebygger forhøjet blodtryk. Faktisk blev blodtrykket sænket med hele 24 procent blandt deltagerne, der gik i sauna mellem 2 og 3 gange om ugen. Grunden hertil er blandt andet at sauna er godt for hjertet. Det styrker nemlig dine blodkar og får generelt både din krop og dit sind til at slappe helt af.
Sauna kan lindre smerter ved gigtsygdomme
Hvis du lider af gigt i forskellige led, så er det en god idé at bruge lidt tid i saunaen. Saunaen kan nemlig lindre smerter og endda forbedre bevægeligheden af led hos patienter med gigtsygdomme – det er dog under forudsætning af, at sygdommen er i en rolig fase uden hævelse og rødme.
Sauna kan nedbringe risikoen for Alzheimers
En anden finsk undersøgelse har vist, at saunaen faktisk kan nedbringe risikoen for Alzheimers og andre former for demens. Undersøgelsen viste faktisk, at de personer, der gik ofte eller meget ofte i sauna generelt havde en lavere risiko for både demens og Alzheimers.
Sauna styrker din mentale sundhed
Hvis du har svært ved at slappe af og generelt har travlt i hverdagen, kan en tur i sauna hjælpe dig med at få slappet helt af. En tur i sauna beroliger nemlig dit nervesystem og sænker din puls. Det betyder, at saunabadning kan gøre din krop helt rolig og afslappet – og det smitter af på dit sind.
Sauna styrker dit immunforsvar
Hvis du er meget tilbøjelig til at blive forkølet og få influenza, så kan det være en god idé for dig at gå i sauna regelmæssigt. Regelmæssige saunabesøg kan nemlig stimulere dit immunforsvar. Det er nemlig kroppens chok over den voldsomme varme, der tilfører det ekstra styrke.
Hvis du ikke lige har en sauna til rådighed og gerne vil begynde at gå regelmæssigt i sauna, kan det være en god idé at investere i en saunatønde, som du kan have stående ude i haven. Du kan læse meget mere om det her: https://vikingoutdoor.dk/saunaer/saunatonder.html.