Derfor skal du eje fremfor at leje

0

Bor du til leje, ved du, at der ofte kan være problemer med, at du altid skal spørge din udlejer om lov, hvis der skal ændres noget i lejemålet. Der er mange regler og restriktioner, man skal følge, når man bor til leje. Der er rigtig mange fordele at hente, hvis man dropper lejeaftalen og køber sit eget i stedet for. Vi giver dig her en masse gode grunde til, hvorfor du skal eje frem for at leje din bolig.

Du sparer penge i længden

Når du vælger at købe enten et hus eller en lejlighed, er der ofte en del penge at spare i længden. Det kan virke voldsomt, at der skal betales en vis sum, når man køber boligen, men du sparer faktisk en del penge. Tænk på det på den her måde: Når du lejer en bolig, betaler du udlejeren for at huse dig. Det er penge, du aldrig får igen. Køber du i stedet en bolig, skal du betale en vis sum for den lige nu og her. Det er de færreste, der kan betale det kontant. Man låner derfor pengene. Find et boliglån her. Dette lån skal selvfølgelig betales tilbage. Når du hver måned betaler af på dit lån, kan dette ses som en form for husleje. Selvom det betales tilbage til långiveren, kan du ved et boligkøb se dette som en opsparing til dig selv.

Når der betales af, bliver mere og mere af boligen din. Det vil sige, at hvis du beslutter dig for at sælge den, og du får det samme beløb, som du gav for den, vil den pose penge, du har nået at betale af på lånet, være din fortjeneste. Se det derfor som en investering, når du køber en bolig.

Du bestemmer selv, hvad der skal laves

Når du selv ejer din bolig, bestemmer du selv, hvad der skal laves ved den. Det er dig, der styrer, om der skal væltes en væg, om der skal nyt køkken eller bad, om du må male væggene, eller hvad end du måtte have lyst til at lave i din nye, skønne bolig. Det giver en vis frihed, at du kan indrette dig fuldstændig, som du har lyst.

Mange, der bor til leje, finder det yderst frustrerende, at de skal vente på en udlejer eller vicevært, der skal tage hånd om forskellige ting. Det er ikke altid, det sker så hurtigt, som man kunne ønske. Når du selv ejer din bolig, kan du tage sagen i egen hånd. Du bestemmer selv, om der er behov for en håndværker, eller om det er noget, du selv kan ordne. Du får dermed lov til selv at tage alle beslutninger, der har med din bolig at gøre.

Share.

Leave A Reply