Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for et parcelhus i Danmark rundede 18.500 kr. i slutningen af 2025. For lejligheder i København er tallet næsten det dobbelte. Tallene er store, og for de fleste er boligkøb den største økonomiske beslutning, de nogensinde tager. Alligevel er det overraskende mange, der springer ud i det uden at kende de reelle omkostninger.
Hvad koster selve boligen?
Det afhænger selvfølgelig af beliggenhed, størrelse og stand. Et parcelhus i Aalborg koster noget helt andet end en toværelses på Frederiksberg. Men uanset markedet skal man regne med, at den samlede pris er højere end udbudsprisen. Tinglysningsafgiften alene løber op i 1.850 kr. plus 0,6 procent af købesummen for skødet. Dertil kommer ejerskifteforsikring, advokat eller rådgiver, og eventuelle istandsættelser.
For en bolig til 2,5 millioner kr. kan de ekstra omkostninger nemt lande mellem 60.000 og 100.000 kr. Det er penge, mange glemmer at budgettere med.
Hvordan vælger man det rigtige lån?
Det korte svar er, at der ikke findes ét rigtigt lån. Det afhænger af risikovillighed, tidshorisont og økonomisk situation. Fastforrentet lån giver tryghed og forudsigelige ydelser. Variabelt forrentet lån som F1, F3 eller F5 kan give lavere ydelse, men renten ændrer sig ved refinansiering.
Ifølge en gennemgang på boliglån hos Låneberegner.dk kan forskellen mellem et fastforrentet og variabelt lån betyde flere hundrede tusinde kroner over en 30-årig løbetid. Det gør valget til noget, man bør bruge tid på. Ikke bare tage det første tilbud fra banken.
Hvad med udbetalingen?
Man skal som minimum stille med 5 procent af købesummen i udbetaling. For en bolig til 3 millioner er det 150.000 kr. kontant. Pengene kan komme fra opsparing, friværdi i en anden bolig eller i sjældne tilfælde et privat lån fra familie. Banken kigger nøje på, hvor pengene kommer fra.
De resterende 95 procent dækkes typisk af realkreditlån (op til 80 procent) og et banklån (de sidste 15 procent). Banklånet har næsten altid højere rente end realkreditlånet, så jo større udbetaling man kan mønstre, jo billigere bliver den samlede finansiering.
Hvad med de løbende udgifter?
Ydelsen på lånet er kun en del af regnestykket. Ejendomsskatter, forsikring, varme, vand, el og vedligeholdelse løber hurtigt op. For et gennemsnitligt parcelhus skal man budgettere med 3.000-6.000 kr. om måneden ud over selve låneydelsen. Ældre huse med dårlig isolering kan koste endnu mere i varme.
Vedligeholdelse er den post, flest undervurderer. Tag, vinduer, vvs og facade slides over tid. En tommelfingerregel siger 1-2 procent af boligens værdi om året. For en bolig til 3 millioner er det 30.000-60.000 kr. årligt, man bør lægge til side.
Er det det rigtige tidspunkt?
Det spørgsmål dukker altid op. Og svaret er det samme som altid: det afhænger af din situation, ikke af markedets. Priserne kan gå op. De kan gå ned. Men bor du i en dyr lejebolig og har en stabil indkomst, kan regnestykket sagtens give mening allerede nu.
Gør forarbejdet. Kend tallene. Og lad være med at forelske dig i huset, før du har forelasket dig i budgettet.
