Det bør du være opmærksom på ifm. selvsalg af hus

0

Der er stadig rigtig mange, der sælger deres bolig gennem en ejendomsmægler. Det giver for mange en tryghed i forhold til, at man får den rigtige pris for sit hus eller lejlighed og for, at alt foregår som det skal. Når en ejendomsmægler står for det hele behøver man heller ikke have noget med selve handlen at gøre og kan bare læne sig tilbage og vente på køberne. Den store ulempe er dog det salær, som man skal betale til ejendomsmægleren. Det er en dyr fornøjelse som mange gerne vil undgå. Er du en af dem, kan du i denne artikel læse om noget af det, du skal være opmærksom på, hvis du selv vil sælge dit hus.

Vil du sælge dit hus selv?

Hvis du har mod på at gå i gang med at sælge dit hus eller lejlighed selv, kan du spare en god sum penge, da ejendomsmæglerens salær ikke skal trækkes fra dit salg. Et salær er den betaling en ejendomsmægler får for at tage sig af alt det praktiske omkring salget af en bolig. Salærets størrelse kommer typisk an på, hvad en bolig sælges for. I stedet for at benytte en ejendomsmægler kan man i stedet kontakte en boligadvokat og her få den nødvendige bistand i forhold til papirarbejdet og de juridiske aspekter ved et boligsalg.

Overvej om du har overskuddet

Inden du beslutter dig for at sælge din bolig selv, er der imidlertid nogle ting, du skal være opmærksom på. Først og fremmest skal du gøre dig klart, at de ting som ejendomsmægleren plejer at tage sig af, nu hviler på dine egne skuldre. Det vil sige, at du skal tage dig af prissætning, markedsføring, salg samt alt det praktiske omkring papirarbejdet. Det indebærer en del, så overvej seriøst, hvordan du vil gribe de forskellige aspekter an, inden du beslutter dig for et selvsalg.

Hvad skal huset koste?

Selve prissætningen af ens hus kan være en svær nød at knække, når man ikke har en ejendomsmægler til hjælp. Man skal være varsom med ikke at sætte prisen for højt, for det vil forårsage, at huset ikke bliver solgt. Sætter man prisen for lavt, får man ikke det for huset, som man egentlig skulle og snyder dermed sig selv for en passende fortjeneste. Men for at kunne skyde sig ind på den rigtige pris kan man får tre til fire ejendomsmæglere med godt kendskab til det lokale boligmarked og området til at vurdere huset. Nogle ejendomsmæglere gør det ganske gratis og andre tager et mindre salær. Dermed kan du uden større omkostninger finde ud af, hvilken pris du skal sætte dit hus til salg til.

Markedsføring

Der er naturligvis både rigtig gode og mindre gode ting ved at sælge sit hus selv. En af fordelene er, at man kan spare penge ved at undgå at skulle betale til en ejendomsmægler. Selvfølgelig betyder det også, at du som før skrevet selv skal tage dig af rigtig mange ting i forbindelse med salget. Blandt andet markedsføringsdelen. Benytter man en ejendomsmægler, kan han eller hun gøre brug af et stort kundekartotek og en kendt hjemmeside. Det har du naturligvis ikke selv ved hånden. Derfor må man ved selvsalg være kreativ og benytte sig af sociale medier og venners delinger af annoncen om huset eller lejligheden, der er til salg. Det er ofte en ret effektiv metode til at få spredt budskabet og finde frem til nogle interesserede købere. Der findes også hjemmesider, hvor dem, der gerne vil sælge deres hus ved selvsalg, kan annoncere. Det er ligeledes en rigtig god måde at få kontakt til mulige kunder.

Share.

Leave A Reply