Bliv klar til den store flyttedag

0

Når man skal flytte er der meget at holde styr på. Der er både et helt hjem der skal pakkes ned, en flyttedag der skal planlægges og et nyt hjem der skal indrettes. Samtidig kan der også være en masse nervøsitet omkring hvordan ens liv bliver, der hvor man skal flytte hen.

I alt det kan det være meget rart at have styr på alt det praktiske der følger med en flytning. Her får du et par gode råd til den store flyttedag.

Sådan holder du flytterodet organiseret

God forberedelse er nærmest halvdelen af arbejdet, når man skal gøre flytningen så nem som muligt. Det hjælper både dig med at bevare det gode overblik og samtidig kan det også være en stor hjælp for dem der skal hjælpe dig med din flytning.

Når du pakker dine ting ned i flyttekasser, så hold det så organiseret som overhovedet muligt. Pak de ting der skal i samme rum i samme kasse – og sæt gerne et mærkat på kassen hvor du skriver: Køkken, tv-stue, entre osv. På den måde ved du hvor dine ting er, når de er flyttet til dit nye hjem. Hyrer du en vognmand eller entreprenør til at flytte læsset, så ved de også hvor de skal stille tingene.

Sorter i dine ting mens du flytter

Når man skal pakke hele sit liv ned i kasser, får man en oplagt mulighed for at få sorteret ud i sine ting. Det er nemlig et af de få tidspunkter hvor du skal forholde dig til alle dine ejendele. Overvej derfor om det er alle dine ting der skal med til dit nye hjem, eller om det skal smides ud eller doneres. Hvis du har mange ting der enten skal på genbrugsstationen eller doneres til genbrug, kan det være en fordel at hyre en vognmand til at hjælpe.

Share.

Leave A Reply