Når man som blomsterhandler hører: ”Blomster Valby”, tænker man lige med det samme på Grønttorvet, eller Københavns Engros Grønttorv, der siden udflytningen fra Israels plads i 1958 og indtil 2016 lå yderst centralt placeret i Valby.
Indkøbene i Valby
Igennem alle årene har Amager Blomsters få ejere, dagligt taget turen til Valby for at købe friske blomster på ”Torvet” og det har givet en tæt tilknytning til bydelen. Mange tidlige morgener med søvnige blikke og vittigheder på morgenkvisten kommer os ihu, når snakken falder på Valby helt generelt og Grønttorvet især. Vi har igennem vores tid i Amager Blomster mød mange søde, sjove og specielle mennesker, og vi ville ikke have været det foruden.
Valbys blomsterkunder
Og netop fordi der har været så mange gode timer i og omkring Grønttorvet, er vi glade for fortsat at kunne komme med blomster til Valbys borgere. Nogle har bestilt blomster til sig selv på en adresse i Valby, andre har siddet et helt andet sted og bestilt blomster til en ven, bekendt eller familie med bopæl eller arbejder i Valby. Og hver gang glæder det os, at kunne glæde en modtager i bydelen, hvor vi selv har følt os så godt modtaget igennem alle årene.
Smukke blomster til Valby
Måske netop fordi Valbys borgere har været vant til, at deres blomsterbutikker havde let adgang til friske blomster hver dag, oplever vi, at der blive lagt vægt på både kvalitet i binderiet og holdbarhed p buketterne. Det rammer heldigvis lige ned i Amager Blomsters kernekompetencer. På Amager har der traditionelt ikke været så mange penge at rutte med, så vi er vant til at kvalitet og holdbarhed skal følges ad.
Håndværk og teknikker
For at komme i mål med det anvender vi de nyeste teknikker inden for faget sammen med det gamle binderi-håndværk. Farver er for eksempel en hel disciplin i sig selv. Der er teori omkring farvevalg, man må have med i betragtningen, når man planlægger sit binderi, og det er vigtigt at vejlede kunden om, hvad der vil se pænt ud i den færdige buket.
Hyppige indkøb af friske blomster til Valby
Når du bestiller blomster til Valby på https://amagerblomster.dk/blomster-valby/, lægger du sikkert vægt på, at den vil holde så længe som muligt på sofabordet. Arbejdet der skal føre dertil starter meget tidligt hver dag på Copenhagen Markets, som Grønttorvet er kommet til at hedde. Der er vi på plads, sammen med en lille håndfuld andre blomsterbutikker. Så får vi muligheden for at vælge først. Indkøbet overstår hurtigt imens der ikke er så travlt. Så kan vi pakke bilen og sætte næsen hjemad.
Holdbarhed kommer ikke af sig selv
Når vi er hjemme igen, bliver blomsterne varebehandlet efter alle kunstens regler, og sat i nyvaskede vaser, der er blevet desinficeret for at minimere bakteriers indflydelse på holdbarheden. Blomsterne sættes i vand af den rette temperatur, så de kan fortsætte deres vækst i binderiet, der daterer sig tilbage til 1921.
Når du vælger en buket i vores webshop og gerne vil have leveret i Valby, sætter vi en ære i, at det produkt får lidt senere, er det bedste vi kan frembringe. Det har du fortjent, og vi glæder os til at se dig igen…