Indhold på side:
Lider du af tandlægeskræk? Er du dårligt gående? Eller har du af andre grunde ikke mulighed for at tage fysisk til tandlægen? Så kan du benytte dig af muligheden for at få dit tandlægetjek eller tandbehandling foretaget i hjemmets trygge rammer.
Tandlægeskræk
Tandhygiejne er vigtigt, men det kan godt føles svært at bestille tid til et tandlægebesøg, hvis tanken om tandlægestolen giver dig svedige håndflader og hjertebanken. Rigtig mange danskere lider af tandlægeskræk, og det kan have alvorlige konsekvenser for deres helbred og generelle mundhygiejne. Du kan læse mere om tandlægeskræk hos tandbro.dk.
Kommunale tandplejebesøg i hjemmet
Flere og flere benytter forskellige kommunale tilbud om at få tandlægen hjem til sig. Hvis du af den ene eller anden grund ikke har mulighed for at tage til tandlægen, kan du spørge din kommune om du kan få en tandlæge sendt hjem til dig. Nogle gange har din egen tandlæge også mulighed for at medbringe deres udstyr og behandle dig derhjemme. Prøv derfor også at spørge din egen tandlæge om de foretager hjemmebehandlinger.
Hjemmets trygge rammer
En af fordelene ved at få tandlægen hjem til dig, er, at du med garanti vil føle dig mere tryg end hvis du sad i tandlægestolen i en tandlægeklinik. I dit eget hjem er du nemlig selv på hjemmebane, hvilket vil give dig en følelse af større kontrol. Det bliver desuden også sværere for dig at finde på undskyldninger for ikke at tage til tandlægen, når de rent faktisk kommer hjem til dig.
Slip af med din skræk
Det er selvfølgelig også en mulighed at fikse roden til problemet. Nemlig din tandlægeskræk. Hvis det ikke umiddelbart hjælper at få tandlægen til at komme hjem til dig, er der en række ting, du selv kan gøre, for at gøre din oplevelse hos tandlægen bedre:
Vælg et godt tidspunkt på dagen
Sørg for, at du booker din tid hos tandlægen på det tidspunkt på dagen, hvor du føler dig bedst tilpas.
Jævnlige besøg
Sørg for, at du går til tandlægen jævnligt og gerne med det samme interval mellem dine tandlægebesøg. På den måde går der ikke så længe, at du kan nå at forestille dig en masse ubehageligt.
Tag selv kontrollen
Vær ikke bange for at spørge din tandlæge om, hvad der præcis skal ske under dit tandlægebesøg. Det vil give dig en følelse af selv at være i kontrol.