Din bolig er først og fremmest der, hvor du har hjemme. Det er dit helle, og der hvor du kan være helt dig selv. Det er der, hvor du slapper af og lader op til livets mange gøremål.
Men man kan også bruge sin bolig til andre ting. Hvis du har et fedt sted at bo, er der hjemstedet for muligheder. Det følgende giver dig tips til, hvordan du lidt alternativt kan bruge din bolig.
Du kan bruge din bolig som arbejdsplads
Hvis du elsker at være hjemme, er der ikke noget bedre end at arbejde i sin egen bolig. På den måde behøver du ikke at bruge lang tid på transport til og fra arbejde. I stedet er det bare om at gå de få skridt hen til arbejdssted.
Det kræver dog typisk, at du har et forholdsvis stort sted at bo, og du derved har mulighed for at lave et rum om til arbejdskontor. Derudover er det typisk en mulighed for selvstændige iværksættere.
Der er mange fordele ved at arbejde hjemmefra. Du føler dig tilpas på din arbejdsplads, du kan indrette stedet ligesom du vil, og du sparer penge på lokaler. Hvis du lige er startet som iværksætter, og derfor ikke har en særlig god kapital endnu, kan det desuden være en god ide at blive finansieret af private investorer som Magnus Kjøller. Sådanne investorer kan ikke kun hjælpe finansielt, men vil typisk også kunne hjælpe dig med know-how, hvilket er guld værd for en nyligt opstartet virksomhed.
Leje et eller flere værelser ud
Hvis du har en fed bolig, men sidder lidt hårdt i det økonomisk eller bare har brug for lidt selskab, kan det være en mulighed at sætte et værelse til leje. Det er en rigtig god måde at få lidt flere penge på kistebunden.
Det er dog også noget, du skal være påpasselig med. Du skal ikke bare lukke hvem som helst ind i dit hjem. Det er derfor vigtigt, at du holder samtaler med de interesserede, så du ikke ender med at have en boende, som du slet ikke kan med, og som ikke passer på dine ting.
Investeringsmulighed
Boligen er en af de sikreste investeringsmuligheder. Hvis du har pengene, kan du sagtens købe en bolig udelukkende med henblik på at sælge den videre, når prisen på den er steget tilpas meget.
Især i København stiger boligpriserne meget i øjeblikket, og det vil de formentlig blive ved med, indtil de har nået niveauet for tilsvarende byer som Amsterdam, Stockholm og Oslo. Disse byer må siges at være meget sammenlignelige med København, men er alligevel minimum 50 procent dyrere end København. Sådan vil det ikke forblive.
Du kan også vælge at investere i din bolig på en lidt anden måde. Energirenovering er på alles tunger – og det med god grund. Der er nemlig rigtig mange fordele ved at energirenovere. Et af disse fordele er, at prisen på din bolig typisk stiger rigtig meget efter en sådan renovering.
Det kræver dog, at din bolig ikke allerede for nyligt er blevet energirenoveret, og derved har et godt energimærke. Hvis det ikke er sket, er det typisk en rigtig god ide at gå i gang. Det er forskelligt, hvor meget boligen stiger i pris, men man har hørt om tilfælde, hvor boligen er blevet hele 500.000 kroner mere værd.