Indhold på side:
Vi kender alle følelsen: Du har lige fundet et nyt hjem og er mere end klar til at komme videre i livet og flytte ind i dit nye hus/lejlighed. En simpel observation viser dog, at mange har så travlt med flytningen, at de glemmer at gøre det ordentligt, og alt derfor ender i noget rod. Læs her ni tips til, hvordan du kan simplificere flytningen og gøre livet nemmere for dig selv.
Gør det selv eller hyr et professionelt flyttefirma
Det er klart, at den billigste løsning altid vil være at ringe rundt til venner og familie og få dem til at hjælpe med flytningen. Det er dog en stor opgave. Det er helt klart værd at overveje, om det nu også er den bedste løsning for din situation, eller om det faktisk kan betale sig at hente professionel hjælp hos et flyttefirma. Det kan i mange tilfælde spare dig for en masse tid og besvær, hvilket kan give dig rum til at rode med vigtigere ting i forbindelse med flytningen. Hvis du savner hjælp til at finde et pålideligt og godt flyttefirma fra Århus, kan du klikke på linket.
Sorter kasser ud fra rum – og bland aldrig rummene sammen
God organisation og struktur er altid en god ide, når det kommer til en flytning. I stedet for at organisere dine ting tilfældigt, så sørg for at uddelegere bestemte kasser til hvert rum. Hav kasser udelukkende med ting fra stuen, kasser til soveværelset, badeværelset osv. Dette vil ultimativt gøre flytningen langt mere overskuelig samt spare dig for en masse frustration ved udpakningen senere.
Frasorter unødvendige ting
Nu skal du endelig flytte, så hvorfor ikke benytte lejligheden til at få ryddet lidt op? Du skal alligevel tømme hele huset. Frasorter de ting, som du alligevel ikke har behov for længere, og nyd dit nye hjem, hvor unødigt bras ikke fylder. Det vil ikke kun gøre dit nye hjem mere behageligt – det vil også gøre flytningen nemmere og måske endda give nogle ekstra lommepenge. Tingene har jo stadig værdi, så du kan sælge dem, donere dem eller noget helt tredje – valget er dit.
Pak en ”første-nat-kasse”
Et andet rigtig godt tip er at pakke en separat kasse udelukkende beregnet til din første nat i det nye hjem. Mange begår den fejl at flytte alle ting i en masse kasser og ikke helt forholde sig til, at det rent faktisk skal pakkes ud igen. Så slår klokken pludselig mange, og I har endelig fået flyttet kasserne ind, men I har nu ingen energi til at pakke alle kasserne ud. Det er fuldt forståeligt, og derfor er en ”første-nat-kasse” en fantastisk ide. Pak de ting, du ved, I får brug for på den første nat, og gem udpakningen af resten af kasserne til dagen efter, hvor I igen er friske og veludhvilede.
Skær huller i siden af kasserne for en nemmere løftning
At løfte papkasser har altid været en træls og besværlig opgave. Enten glider de ud af hænderne på dig hele tiden, eller også kan du slet ikke få ordentligt fat rundt om dem. Et godt tip er derfor at skære små trekantede eller firkantede huller i begge sider af papkassen og bruge disse som håndtag, når du skal løfte kasserne. Det vil gøre processen langt nemmere og mindre frustrerende.