Inspiration: Gør dit badeværelse eksklusivt med en brusedør eller en brusevæg i glas

0

Skal du have nyt badeværelse eller trænger dit gamle til et pift? Så har du sikkert gjort dig nogle overvejelser om, hvilken form for bruseafskærmning du skal have i din bruseniche. Der er flere muligheder at vælge i mellem, men især brusedøren og brusevæggen i glas vinder mere og mere frem, fordi det får dit badeværelse til at fremstå flot og eksklusivt. Læs guiden her og få inspiration til, hvorfor du skal vælge en brusedør eller en brusevæg i glas.

Stort eller lille badeværelse?

Hvor stort er dit badeværelse? Den bruseafskærmning du vælger, afhænger nemlig i sidst ende af, hvor stort et badeværelse du har. Nogle bruseafskærmninger er oplagte til de store og rummelige badeværelser, hvor andre er mere praktiske til de små badeværelser, hvor pladsen er trang. Hvis du har et stort badeværelse med en stor brusekabine, er det både flot og praktisk at vælge en fastmonteret brusevæg, som altså ikke kan svinge. Hvis du derimod har et lille badeværelse, er det oplagt at vælge en brusedør, som kan åbne og lukke, og hvor du nemt kan komme ind og ud.

Det er meget vigtigt, at du vælger en brusevæg eller en brusedør i de rigtige mål, så det passer til lige præcis dit badeværelse. Det er derfor nødvendigt, at du måler ordentligt efter, inden du vælger en brusevæg eller en brusedør, så du ikke risikerer, at der ikke er plads eller brusedøren eksempelvis ikke kan svinge ordentligt. Brusevæggen skal have et par centimeter at give af både i bunden og toppen af pladen.

Hvorfor glas?

De fleste brusevægge og brusedøre er lavet i glas, hvilket der er god grund til, da det både er praktisk og flot. Glasset giver dit badeværelse mere lys og det får rummet til at virke større. Samtidig får det brusenichen til at fremstå mere let og ikke mindst eksklusiv. Derudover er det nemt at rengøre og vedligeholde glasset i forhold til andre materialer. Du kan også få brusevægge og brusedøre, hvor glasset er behandlet med nanoteknologi, som modvirker kalk, hvilket gør rengøringen endnu lettere. Det er desuden en god idé at tørre glasset af, efter du har været i bad, så brusedøren eller brusevæggen holder i mange år frem.

Hvilket design?

Brusevægge og brusedøre fås i mange forskellige typer og designs – og du vil derfor nemt kunne finde en model, som passer til dit badeværelse og din stil. Brusevæggene og brusedørene fås i flere størrelser og kan både højre- og venstrestilles. Hvis du ønsker et enkelt look på dit badeværelse, kan du vælge en klar og gennemsigtig brusevæg eller brusedør, der passer til alle badeværelser, og som er den mest brugte løsning. Afskærmningen ser mindre ud med en gennemsigtig dør eller væg, fordi du kan se igennem glasset og dit badeværelse vil derfor virke større. Du kan også få brusevægge eller brusedøre, hvor glasset er påført en flot dekoration eller er matteret. Der er desuden også forskel på, hvilke hængsler, skruer og beslag den enkelte brusevæg eller brusedør er monteret med, men det ser naturligvis flottest ud, hvis disse ikke er synlige ved det færdige resultat.

Hvis du vælger en brusevæg eller en brusedør i glas, er du garanteret at få et badeværelse med et eksklusivt look, som holder i mange år. Gå på jagt og find den brusedør eller brusevæg, som passer dig og dine behov. Held og lykke!

Share.

Leave A Reply