Det skal du vide om søvnproblemer

0

Indhold på side:

Danskerne sover dårligere i dag end for bare ti år siden. En undersøgelse fra Coop Analyse viser, at hver fjerde dansker har problemer med at sove mindst en gang om ugen. Der er tale om mere end en fordobling siden 2009, hvor den samme undersøgelse blev gennemført. Det er en rigtig ærgerlig tendens, for det er rigtig svært at klare hverdagen, hvis man ikke sover tilstrækkeligt mange timer.

Hvorfor sover vi dårligere i dag?

Det er svært at komme med en enkelt forklaring på, hvorfor danskerne tilsyneladende sover værre i dag, end de gjorde tidligere. Problemet er sandsynligvis mere komplekst end som så, og der kan være mange faktorer, som har indflydelse på vores søvnmønstre. Det kan bl.a. hænge sammen med nogle af disse forhold:

  • Det fleksible arbejdsliv. Flere ansatte føler i dag, at de skal være til stede for at besvare mails og modtage opgaver alle døgnets 24 timer, og det kan virke stressende.

  • Sociale medier og streamingtjenester. Det kan være svært at sætte det nødvendige antal timer af til at sove, når der konstant er en ny statusopdatering eller serie, som man gerne vil i gang med.

  • Mentaliteten omkring søvn. Flere tænker måske på søvn, som det man gør, når man ikke lige har andet at lave. Men hvis man vil sove ordentligt, er det vigtigt, at man prioriterer det.

Læg en plan

Søvnproblemer er sjældent noget, man kan løse alene, og derfor er det en god idé at konsultere en specialist. Samtidig er det en fordel at lægge en plan for dig selv, så du ved, hvad du skal fokusere på. Herunder har vi samlet tre enkle råd, der kan være gode at begynde med, hvis du gerne vil forbedre din nattesøvn.

1: Køb en ordentlig seng

Det er selvfølgelig svært at falde i søvn, hvis din seng gammel og hård at ligge i. Prioriter hellere at købe en ordentlig seng, så det i hvert fald ikke er de fysiske rammer, der forhindrer dig i at falde i søvn. Du kan for eksempel investere i en af de komfortable Tempur senge, som er i en særklasse, når det kommer til kvalitet. Tempur senge tilpasser sig nemlig automatisk efter din vægt og temperatur, og det er noget, man godt kan vænne sig til.

2: Drik mindre koffein

Dette råd er meget brugt, og det er der da også en grund til. For meget koffein, særligt før sengetid, kan nemlig forstyrre vores døgnrytme og gøre det tæt på umuligt at finde ro om aftenen. Sørg i stedet for at prioritere din søvn.

3: Brug mindre tid bag skærmen

Skærme kan som nævnt have stor indflydelse på, hvor godt vi sover. Det skyldes, at det kan være svært at få tid til at sove, hvis der er tusind ting, man vil tjekke på internettet, men det blå lys fra skærmene kan faktisk også forstyrre kroppens naturlige døgnrytme. På den måde kan det blive endnu sværere at falde i søvn.

Share.

Comments are closed.