Få en lettere hverdag med en robotstøvsuger

0

Der er næppe mange der i hverdagens travle rotteræs, syntes at rengøring er en sjov del af de ugentlige pligter – tværtimod.
Når der er arbejde, lektier, venskaber og hobbyer der skal passes, bliver det hurtigt en sur og kedsommelig pligt at skulle støvsuge hjemmet – og for den ældre del af befolkningen hvor det begynder at knage og knirke i de ømme led, kan det endda være en smertefuld oplevelse.
Én løsning kunne være at ansætte en rengøringsdame, men medmindre man har børn der kan lokkes til denne pligt med lidt lommepenge, eller nyligt har vundet i lotteriet, er det næppe en reel løsning.

Heldigvis er der ”nogen” der hjertens gerne tager sig af at støvsuge, fejer og endda moppe i hjemmet, for intet andet end købsprisen og en smule strøm.
Den klassiske robotstøvsuger er en yderst praktisk og let hjælper i hjemmet, og er et redskab som mange danskere har taget til sig i løbet af de seneste år. Ved hjælp af et avanceret navigationsapparat, navigere støvsugeren selv rundt i hjemmet og tager sig af støvsugningen på stort set alle gulvbelægningstyper.
De små smarte robotter kan fås i adskillige former og størrelser, lige fra de store trekantede der kan snige sig ind i alle hjørnerne, til de runde modeller der tøffer rundt i spiraler og mopper gulvet samtidigt, disse kan ses på denne side.

Kan robotstøvsugeren gøre din hverdag lettere?

Der er mange fordele ved en robotstøvsuger: Støvsugeren kan blandt andet gøre rent hver dag hvis det er ønsket, selv på dage hvor du ikke er hjemme, og kan derved holde skidtet nede.
Grundet dens høje, kommer støvsugeren også let ind under møbler, og tackler gerne de aggressive støvbolde der gemmer sig inde i mørket.

Særligt hjem med dyr hvor der ofte samler sig hår og pelsklumper på gulvet, eller hjem med børn der slæber sand og skidt ind af fordøren, vil drage fordel af en lille selvkørende støvsuger.

Der er ingen tvivl om at det for mange ville være en lettelse at droppe støvsugningen og lade en robotstøvsuger tage sig af arbejdet, men trods dette er mange endnu skeptiske overfor det lille teknologiske vidunder, og dette skyldes ét enkelt brændende spørgsmål: Kan de moderne robotstøvsugere klare rengøringsarbejdet lige så godt som du kan?

Svaret er nej – men det betyder ikke at en robotstøvsuger ikke vil kunne lette din hverdag betydeligt.

Robotstøvsugeren vil nogle gange ikke kunne suge genstridigt skidt op, fordi den ikke ligesom en person kan se hvornår en plet skal køres over 5 gange, for at få de sidste stride kattehår op af gulvtæppet i stuen, så rengøringschef i huset bliver den desværre aldrig, men som lille let anvendelig rengøringsassistent er den perfekt.

I sidste ende er grunden til at anskaffe sig en robotstøvsuger ikke om den gør arbejdet perfekt hver gang, men hvor let det er at sende den på arbejde, og hvor meget arbejde den vil spare dig for, når den sørger for at tage 90% af skidtet for dig.

Share.